Far Fix-it og Mor Mingelere

Af Bente Dalsbæk 26

En bjørnetjeneste. Defineret i ordbogen i den gamle betydning som velment hjælp, der ender med at gøre mere skade end gavn. Den oprindelige historie bag udtrykket stammer efter sigende fra en af La Fontaines fabler om bjørnen, der ville vifte en flue væk fra sin herres hoved, og kastede derfor en stor sten, der endte med at knuse kraniet på samme herre. Drabelige sager, men ikke mindst et meget godt billede på, hvor galt det kan gå, når man simpelthen ikke tænker sig om inden man handler på andres vegne. Nogle kan nok tænke sig, at jeg vil hen i retning af de seneste historier om curlingbørnene og deres forældre, der nu kører deres børn på Roskilde Festival, og i øvrigt køber deres sprut, sørger for nye pløkker, udskiftning af telte og trøjer og i det hele taget tager så meget ’action’ på podernes velbefindende på festivalen, at man tænker, at det næste vel er, at nogle forældre går sammen om at leje særlige toiletter til deres unger med roser på lokumspapiret og lavendelduft i håndsæben.

Med en teenagedreng, der om føje år ganske givet slutter sig til Roskilde-folket på egen hånd, har jeg de seneste dage tænkt, hvor langt jeg selv vil gå. Køre ham derned? Kan godt være, afhængig af mine øvrige planer og tidspunkt på dagen, for at hænge i en motorvejskø i tre timer, når der går et tog, har jeg svært ved at se fidusen i. Men jeg er i øvrigt sikker på, at min søn er så ’normal’ en ung til den tid, at hvis han skal derned med sine venner, vil han hellere transportere sig selv og dem derned på en anden måde, der tillader mere fri bøvsning og ’Rååååskiillldddee here we cååååme!’ end han ville være tilbøjelig til at lufte i mors selskab. Købe hans sprut? Nej. Hvis du er gammel nok til at drikke, er du gammel nok til at købe det selv. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der vil være nogen fast trafik til Roskilde fra min side, selvom det står ned i stave eller teltet er blevet lidt vådt.

Noget har såmænd ændret sig også for mig i forhold til min egen barndom. Uden at lyde som Monty Pythons sketch om konkurrencen om den værste barndom, husker jeg, at jeg i meget høj grad selv cyklede hjem om aftenen fra venner – min forældre havde nu eller ikke bil, så det var ikke altid en mulighed at blive hentet. Dog husker jeg, at min far hentede mig ved bustoppestedet, når jeg som 17-årig havde passet mit natarbejde i sommerferien på Påskebrød, hvor jeg gjorde rent og først havde fri kl. 2. Det var rigtig pænt af ham, for jeg var ærlig talt lidt mørkeræd, men jeg forventede det aldrig. Omvendt henter jeg i dag min 14-årige om aftenen, hvis han er ude, men som 14-årig er han i sagens natur ikke ude til sent, men dér indrømmer jeg, at jeg plejer min egen tryghed i at hente ham, så han ikke skal gå alene – og i en by som København også hans sikkerhed, synes jeg. Men det bliver ikke ved, og at være forældre indebærer jo ét langt slippen ungerne ud i verden, og typisk er de flere skridt foran én selv, præcis som de skal være.

Hvis de altså ikke lige har fået bekvemmelighedsløberen rullet ud foran sig livet igennem. Jeg ser på det med undren: Forældre, der ringer til optagelseskontorerne rundt omkring på de videregående uddannelser for at få forklaret, hvorfor poden ikke er blevet optaget, og på spørgsmålet om, hvorfor det unge menneske ikke ringer selv, svarer: ’Jamen, hun er lige på Rhodos med vennerne’ eller ’Han har jo så travlt med at tjene penge til sin jordomrejse’. Så må Far Fix-it jo træde til. Ligesom Mama Mingelere gør det, når der skal søges job som flaskedreng i Netto til afkommet.

Alle er kærlige forældre, der vil det bedste for deres børn, og alle har vi utvivlsomt en rem af : ’Hvis jeg lige giver et nap her, så glider det hele lidt lettere’. Livet bare ikke altid er let, og der er udover både sorg og glæde også en hel del håndtering – af job, bolig,  uddannelse, transport osv. Den erfaring vil ramme curling-børnene i nakken med samme vægt som selvsamme curlingsten, for mens vi jubler, når vi hiver kosteskaftet op af cyklen, og ungen siksakker helt alene derudad for første gang, har vi lidt sværere ved at juble, når de skal til at gøre det samme på rigtig mange andre områder i livet. Vi holder i stedet hårdere fast om kosteskaftet, og forsøger at styre, mens nogle af os nærmest prøver at overtage pedaler og styr. Vi presser os på med et krav om tilstedeværelse, som vores børn dybest set hverken har fortjent eller ønsket. Vi er måske bange for at gå glip af noget – eller også er vi måske bare helt reelt dødsangste, fordi børnene opvækst og øgede selvstændighed jo er en kraftig påmindelse om, at når de bliver ældre bliver vi selv ældre – Fact of Life.

Men børnene tager selvfølgelig imod den megen hjælpsomhed med kyshånd, fordi det er nemt og måske også fordi, der hele tiden følger en opmærksomhed og anerkendelse i måsen på den. Vi ser dem, når vi hjælper dem. Vi ser dem uanset, hvad de laver . Og i øvrigt uanset børnenes indsats rent faktisk fortjener den opmærksomhed. Det store fyord er nemlig, at børn gerne må gøre sig umage, at der rent faktisk er noget, der hedder sjusk og at springe over hvor gærdet er lavest. Men altså, hvis forældrene hele tiden råber hurra, mens de saver de højeste gærder ned til en for barnet umiddelbar tilgængelig størrelse, så det en svær erfaring at gøre sig, at livet er en størrelse, der har bedst af, at man håndterer store dele af det selv.

Hvad min 14-årige teenager lærer mig i øjeblikket med 100 kilometer i timen er at jeg skal bakke af. Øv. Men det skal jeg altså. Jeg må gerne komme og heppe til en kamp, men jeg skal ikke stå og stirre intensivt på hvert minut af træningen, og jeg skal smutte ud af værelset, ud af  informationsflowet, ud af hans liv. Han kan klare stort set alt selv, og han vil det meste selv. Min blotte tilstedeværelse i nogle sammenhænge – især, når der er venner tilstede – er et frihedskrænkende element. Jeg må godt deltage i hans liv pr. invitation, men absolut ikke gate-crashe det for meget. Det er bestemt ikke nemt. Jeg er heldig, at jeg stadig får mange invitationer, og tak for dem. Men når den selvstændige unge mand skal alene på Roskilde Festival med vennerne engang, så er jeg gudskelov ikke inviteret med. Og så er det jo ingen skam at blive væk.

 

26 kommentarer RSS

  1. Af Hans Hansen

    -

    Glimrende og morsomt fortalt, ligesom forælderens tanker og oplevelse. De fleste kommer i tanke om sig selv fra dengang, og som så ofte før undervejs. Tak for en velskrevet artikel.

  2. Af Preben Jensen

    -

    Jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor det skal problematiseres at forældre prøver at passe godt på deres børn. Vi levet jo efterhånden i et samfund præget af forråelse, kriminalitet, vild kørsel og øget afstand mellem børn og forældre, fordi staten og institutionerne har overtaget mere og mere af børnenes opdragelse, ligesom man lægger stadig mere beslag på børnenes tid. Og med den kommende heldagsskole bliver børnene jo nærmest gjort til statsejendom.

    Hvis man ser under Winters blog kan man iøvrigt læse noget om den røde familiepolitik som er både familiefjendsk, mandsfjendsk, børnefjendsk OG kvindefjendsk.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Jeg (årgang 1950) har som vikar i flere store produktionvirksomheder arbejdet sammen med unge (typisk lige blevet studenter), der ikke aner …… hvordan deres løn er beregnet, ikke har den fjerneste idé om skat (incl “underlige ting” som beskæftigelsesfradrag og befordringsfradrag) ….. for slet ikke at om arbejdsmarkedspension ….. total ukendt land !

    Når jeg forundret har spurgt: “Hvorfor interesserer i jer overhovedet ikke for disse væsentlige forhold”? …… er svaret som regel …… “Nå, men hvis der er noget, jeg ikke forstår, så gi’r jeg det til min far”!

    Undrer mig derfor ikke, hvis en flok “poder” på Roskilde Festival ender i store problemer …. uden vanlig “hjemme-hjælp” 🙁

  4. Af Preben Jensen

    -

    PS: Hvis der er tale om børn under 18 år, bør de nok slet ikke få lov til at deltage, for der sker meget i Roskilde som ikke er for børn. Se under Henrik Days blog.

  5. Af Preben Jensen

    -

    PS: Der har været en del udsendelser i radioen hvor forældre og de danske hjem blev kritiseret eller mistænkeliggjort, og pædagoger og institutioner blev rost til skyerne. Men sandheden er jo at desto mere børnene fremmedgøres i forhold til forældrene, ved at de tilbringer en meget stor del af deres barndom i institutionerne…..( der tit er underbemandede, urolige og andet )…………………. jo mere svækkes familierne. Og mange små børn græder når de afleveres, og har slet ikke lyst til at blive adskilt fra deres far eller mor resten af dagen. Og ti år i træk i opbevarings-institutioner er næppe sundt.

    I det hele taget er der i vores mere og mere udemokratiske og totalitære samfund hvor staten, systemet og EU blander sig i alt muligt på en bedrevidende, belærende, ensrettende, emsig og nævenyttig facon……… mange ting der går den forkerte vej. Formynderi, magtbrug, tvang og menneskefjendsk/ familiefjendsk politik og propaganda er der alt for meget af.

    (det sidste nye er jo at staten også blander sig i folks udseende osv. og behandler dem som pattebørn der ikke selv kan finde ud af noget. Og en radioudsendelse om arbejdsløse der ikke tager bad tit nok, er jo samtid en slags indirekte hetz. I forvejen er de blevet kaldt dovne, og nu skal de også gøres til nogle svin og bumser der stinker) (DRs P1 i dag)

    På Winters blog er der flere indlæg som fortæller om den faktisk særdeles uhyggelige udvikling i nutidens Danmark. Eller se den korte avis eller Gotfredsens blog om blåøjet naivitet.

  6. Af Bjørn Sørensen

    -

    Det minder mig om “Den Forsvundne Fuldmægtig” som den ræverøde stalinist , Hans Scherfig skrev for mange år siden, som var en en del af min ungdomsliteratur. Og ingen andre end Ove Sprogø spillede hovedrollen i filmatiseringen.

    Den stakkels fuldmægtige som var curlet hele livet, gjorde pludseligt oprør, hvilket medførte med at han endte i spjældet under trygge forhold. Hvilket var Scherfigs billede af det borgerlige liv. Det var hans ungdommelige billede, men han blev heller ikke selv voksen, for hans ungdommelige oprør forblev med ham hele livet, for han blev ikke klogere, fordi han var underdrejet af ideologi, ja han var en fundamental stalinist til det sidste.

    Jeg har længe ventet på at curlinggenerationen blandt 68-erne ville gøre oprør mod deres forstokkede ideer, men det er jo lang tid siden at de passerede de 40 år, hvilket forklarer deres forstenede ideer fordi de intellektuelt er gået i stå.

    Proletaren har altid smidt sit avl ud af reden, så de kunne lære at stå på egne ben, for at klare sig i den virkelige verden, hvorfor de som regel er i besiddelse af almindelig sund fornuft.
    Curlingbørnene fra 60-erne lever i deres indlærte drømmerier, og mange af dem har levet en beskyttet tilværelse uden at blive konfronteret med realiteternes verden fordi de er offentligt forsørget.

    Hvis du vil have dine børn til at blive en flok bælam, så curler du dem.

  7. Af jenni christensen

    -

    Af Jan Petersen
    – 2. juli 2014 01:30

    Det med Roskilde Festival er vildt overdrevet og misfortolket.

    Når du er en årgang 1950, har du lært alt det i skolen, inden 7. klasse var færdig.

  8. Af Jens Hansen

    -

    Ja. Tiderne ændrer sig.
    Min fader sagde altid:
    Knægtene skal have tæsk med passende mellemrum.
    Den dag de slår igen skal de smides ud.
    Den dag oprandt for mig, da jeg var 16 år gammel,
    Hvorefter jeg tog ud at sejle.
    Nåede ikke til nogen festival det år.

  9. Af Tina Simpson

    -

    Hov og så er der de forældre, der arbejder som frivillige på Roskilde for at kunne holde øje med deres børn.

  10. Af Preben Jensen

    -

    PS: Altså, først har man gjort hundredtusinder af danskere arbejdsløse og afhængige af understøttelse, ved at man har drevet hundreder af virksomheder og utallige arbejdspladser ud af landet via brandbeskatning, lovsjusk og regeltyranni. Derpå begynder man at skære ned på understøttelsen, og begynder at kalde de arbejdsløse dovne, for at forringelserne og den indstrømmende løndumping lettere skal “glide ned” og blive alment accepteret.

    For ikke særlig mange år siden var der fuld beskæftigelse og ingen dovne danskere. Så hele kampagnen om dovenskab er en løgnekampagne.

    I tidens løb har der været mistænkeliggørende og nedgørende hetz mod nærmest alle grupper i befolkningen. Så var det husmødrene der var dumme, så var det mændene der var umulige og håbløse, derpå duede kernefamilien ikke, og villaejerne blev gjort til liguster-fascister. Kristne var uintelligente. Og var man bekymret for masseindvandringen var man en racist og svinehund. Og forældre var aldrig gode nok i modsætning til “børneeksperterne”. EU-modstandere blev udskreget som uvidende og bagstræberiske, kritikere af skattetrykket og udviklingen var skattesnydere og kværulanter. Og endnu engang lægges familieværdierne og mændene for had og bagtales flittigt i visse kredse. osv……. osv. Og i tidens løb har der jo endda været politisk forfølgelse af folk der tillod sig at tænke sig selvstændigt og dansksindet.

    Kritikken af curling-forældre er muligvis endnu en vildledende kampagne….?

    En større skepsis overfor de røde, radikale og skabsradikale propaganda offensiver vil nok være nyttig og i længden til gavn for langt de fleste danskere.

    ET KAMPAGNESTYRET LAND ER IKKE ET DEMOKRATISK LAND.

  11. Af Preben Jensen

    -

    PS: Lige nu er DR P1 i gang med at problematisere at mændene er så “stokkonservative og mandschauvinistiske” (radio-værtindens ord) at de dominerer fodbolden, og ikke har taget den politisk korrekte feminisme, kønskamp og “ligestilling” med ind på fodboldbanerne. Det er jo til at brække sig over. Det næste bliver vel at der skal være mindst fem kvote- kvinder med på ethvert hold til VM.

    Igen en slags indirekte eller direkte manipulation af lytterne. Og igen et forsøg på at latterliggøre mænd der endnu ikke har ladet sig feminisere eller hjernevaske af de røde radio-journalister.

  12. Af Preben Jensen

    -

    PS: Lige nu er DR P1 i gang med at problematisere at mændene er så “stokkonservative og mandschauvinistiske” (radio-værtindens ord) at de dominerer fodbolden, og ikke har taget den politisk korrekte feminisme, kønskamp og “ligestilling” med ind på fodboldbanerne. Det er jo til at brække sig over. Det næste bliver vel at der skal være mindst fem kvote- kvinder med på ethvert hold til VM.

    Igen en slags indirekte eller direkte manipulation af lytterne. Og igen et forsøg på at latterliggøre mænd der endnu ikke har ladet sig feminisere eller hjernevaske af de røde radio-journalister.

    ………………………………………………………………………..

  13. Af jenni christensen

    -

    Jeg tror, at de forældre, der tager sig af deres børn og unge – og familien er der for hinanden, bliver dem, som ikke kommer til at sidde alene og hutle, når de bliver gamle.
    De egocentriske forældres børn kan se, at der ER familier, der er noget for hinanden til hverdag og fest.
    Og det er nok der, kritikernes sko trykker.

  14. Af jenni christensen

    -

    Hvad sker der her??

  15. Af Kim Møller

    -

    Curlingforældre mig her, og Curlingforældre mig der! Hvis det er at være ‘curlingforælder’, at give sine børn en hjælpende hånd med at køre grejet til Roskilde, eller hjælpe dem at flytte ind på kollegiet – så vil jeg også være curlingfar, når mine børn bliver store. Jeg synes begrebet er helt håbløst, og jeg tror ikke på, at forældre i dag er mere omklamrende for deres store børn, end forældre altid har været. Og når jeg ser de 16-20 årige, er de mindst lige så selvstændige, kloge og ufornuftige, som unge altid har været. Men der er masser af spalteplads – og sikkert også forskerpenge i ‘Curlingforældre’.

    Jeg savner at se ægte dokumentation for at mængden af omklamring af de unge virkelig er eksploderet, og at det er et problem, Du sammenligner med din egen hårde ungdom – det gør alle forældre, men jeg tvivler på, at forskellen er så stor, som vi husker. Du nævner også de kendte skræmmeeksempler med forældre der kontakter studieadministrationen, eller er med til jobsamtale. Men hvor tit sker det egentlig? Jeg gætter på nærmest aldrig.

  16. Af Jan Petersen

    -

    @Jenni Christensen

    Jeg ved da godt, at “breaking news” omkring Roskilde Festival bare er en “fis i en hornlygte”, men det er de fakta, jeg fortæller om ….. desværre ikke 🙁

  17. Af Jesper Knudsen

    -

    Hvor svært kan det være at gengive la Fontaines fabels korrekt.

  18. Af Kim Olsen

    -

    Jens Hansen

    Det forklarer jo en hed del….

    Ingen børn bør leve i en familie hvor faderen tæsker dem – det trækker spor hele livet!

  19. Af Kim Olsen

    -

    Jens Hansen

    Mit ærinde var såmænd blot at udtrykke medfølelse over at du er mishandlet i din barndom.

    Hverken vold mod børn eller curling er vejen frem – den ligger et sted midt imellem.

  20. Af Preben Jensen

    -

    I Danmark og mange andre lande har de offentlige eller statsanerkendte børneværns-institutioner “stolte” traditioner for børnemishandling. Hvis man læser om hvad der foregik af brutalitet og ondskab overfor forældreløse børn før i tiden helt op til 70érne, støder man på næsten utrolige beretninger om ufattelig afstumpet behandling af små værgeløse børn, på hundredvis af børnehjem i Danmark og udover Europa. I et børnehjem i Irland blev børnene så dårligt passet at de fleste af dem døde, hvorpå de uden videre blev kastet ned i en brønd, hvor man fornylig fandt ca. 200 børn. I Danmark kunne børnene blive banket med korte mellemrum, eller de blev udnyttet til en slags slavearbejde.

    Og ondskaben fortsætter. Ikke på samme måde, men på nye mere korrupte og mere raffinerede måder. Nu handler det mest om åndelig grusomhed.

    Hvis sandheden nogensinde kommer frem om “systemets” skumle og iskolde behandling af tusinder af skilsmissebørn og tvangsfjernede børn, vil endnu et mørkt kapitel kunne tilføjes til beretningen eller sortbogen om det statslige/ offentlige eller
    systemmæssige danske “børneværn”.

  21. Af Preben Jensen

    -

    Det er fint nok at diskutere Roskilde festivalen mv., der er et aktuelt emne. Men vi danskere befinder os på en brændende platform/ et smuldrende livsgrundlag/ et skråplan der fører os mod kaos og krigstilstande…. så læs evt. også den korte avis, Bent Winters blog og Gotfredsens blog om blåøjet naivitet.

    Både ISIS og hjemvendte jihadister og massevis af kriminelle bander fra Rumænien og Bulgarien osv…………… samt EBOLA virus og diverse dødsensfarlige tuberkulose- og MRSA-bakterier kan snart udvikle sig til store problemer pga. de nedlagte landegrænser og regeringens arrogante ligegladhed med danskernes sikkerhed og folkesundhed.

    Både EBOLA og MRSA er ved at udvikle sig til epidemier der er ude af kontrol, iflg. fagfolk.

    Hertil kommer mange andre trusler mod Danmark og danskerne.

    Derfor: læs ovennævnte blogs mv.

  22. Af Preben Jensen

    -

    PS: Der er udkommet en bog “EU……..europas fjende”. Og Snaphanen og Uriasposten fortæller om “hellige” mord i Frankrig, invasion i Italien og om terror- og krigstrusler i Sverige.

  23. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Samfundsforskere anno 2014 er af en speciel støbning. Større ensretning er det svært at finde. Nå jo, blandt journalister og generelt i den bedrestillede middelklasse eksisterer det samme fænomen, men jeg gætter nu på, at universitetsansatte og lignende tager prisen.” Morten Uhrskov Jensen

    Curlingbørnene i en nøddeskal, de er så hjernevaskede og ledet på “rette” vej ved hjælp af Janteloven og politisk korrekthed at de har ikke har megen selvstændig tankeaktivitet.
    At veluddannede folk kan gå igennem et helt liv med vrangforestillinger og være så “blåøjede” at de ikke kan se realiteterne. Kejserens Nye Klæder gentager sig i det uendelige.
    Men det er jo de røde drømmeres skæbne.
    Selvfølgelig skal vi hjælpe den næste generation på vej så de forhåbentlig undgår at gøre de samme dumheder som en selv.
    Men bliver vi nogensinde klogere, for folkeeventyrene og biblen er en lang fortælling om menneskets dårskaber, som bliver gentaget generation efter generation, men som oftest først erkendes efter at man har gjort erfaringerne.
    Hvad værre er at vores “intellektuelle” elite afviser disse fortællinger som værende overtro, hvorfor de har forpuppet sig i deres drømmeverden og idealisme, som det aldrig er lykkedes dem at realisere.
    Så hvor meget skal man curle sine børn er unægteligt et godt spørgsmål, men som alt her i livet er at finde den gyldne middelvej, som næppe læres medmindre man prøver at stå på egne ben.

  24. Af Preben Jensen

    -

    PS: Det er især KOMMENTARERNE man skal have fat i på ovennævnte blogs, hvis man vil vide mere om hvad Borgen og regeringen har gang i af vanvid og nykommunisme, og hvad der er ved at ske med Danmark og vi danskere.

  25. Af Ole Foldager

    -

    Hvorfor tilbringer danske børn lange dage i institutioner? Kunne det være fordi mor og far har så travlt med at realisere sig selv?

  26. Af aski7kyuys aski7kyuys

    -

    tretinoin cream our website seroquel headache helpful hints albuterol

Kommentarer er lukket.