Jeg væbner mine børn til kamp

Af Bente Dalsbæk 57

Her i anledning af, at jeg fylder år igen – hvilket jo har det med at gentage sig én gang om året, indtil det mig tildelte kropshylster ikke ønsker at deltage mere – har jeg gjort ikke så få regnebrædder op: Nogle handler om mit personlige liv, andre handler om Rigets tilstand som sådan, og andre igen om verden, vi lever i. Især om det sidste har jeg tænkt, at da jeg stod og holdt min ældste søn i armene første gang for 16 år siden, var jeg ikke bekymringsfri: Hvilken verden ville mon blive hans? En naturlig forældrebekymring, som gentog sig igen for 11 år siden, da yngstesønnen meldte sin ankomst. Begge gange havde jeg klart noget med trafikken på bekymringspaletten. Også ret meget med mobning, sundhed og noget med bander tilsat noget med nogle tilfældige tosser.

Da sønnerne blev født på hver sin side af 11. september, husker jeg, at noget var føjet til ved den yngstes vugge, der ikke var der på samme måde ved den ældstes. Men igen var det dengang i 2004 mest de tilfældige tosser og trafikken, der fyldte.

NU MANGE ÅR senere må jeg erkende, at jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle ud i så mange forklaringer om verdens råhed, som jeg har skullet. Jeg har dog formået at padle mig forklaringsmæssigt frem – men kun lige til sønnernes ankomst ved tastaturet, smartphonen og på de sociale medier. Jeg har løjet værre, end en hest kunne rende, for ligesom Kathrine Lilleør skrev forleden i denne avis, så skal børnene ikke vide alt. Enig.
Jeg har såmænd klynget mig til, hvad kloge mennesker har fortalt mig er det bedste at sige igen og igen: At vi stadig lever i et sikkert land. For det er selvfølgelig rigtigt. Men det er også løgn. Paris, København, Bruxelles, Bagdad, Lahore for bare at nævne nogle (ja, tænk der er så mange, at fem er bare at nævne nogle!) er ikke bare byer, men steder, hvor børn, kvinder og mænd fulde af liv er døde, fordi nogle alt andet end tilfældige tosser syntes, at de skulle tage disse uskyldige liv. Altsammen så deres mordere kan indgå i en alt andet en tilfældig masterplan for overtagelse af verdensherredømmet eller, hvordan de nu ser endemålet for deres ugerninger. Mine argumenter om det sikre land bliver til stadighed udfordret af en verden i breaking-gult.

SÅ MENS JEG ser mine børn blive mere stabile i trafikken, ser dem blive gode kammerater og dyrke relativt sunde interesser – må jeg også erkende, at jeg må nøjes med at fortælle dem, at verden kun er et sikkert sted relativt set.
Til gengæld vil jeg dog takke terroristerne for at have skærpet alle mine argumenter for, hvorfor vi lever som vi gør i vores familie, og hvorfor jeg synes, at værdier som ytringsfrihed, frisind, tolerance og ligeværd er værd at kæmpe for hver eneste dag, og hver gang man møder det modsatte, om det er i skolegården, i køen i Netto eller i arbejdspladsens kantine.
Jeg væbner helt bevidst mine børn til kamp. Med argumenter ganske vist. Og selv om der rulles med øjnene, så det hvide kan ses, og de synes, jeg er skinhelligheden selv og middagssamtalen så dødssyg, og jeg kvalmer lidt med over mig selv, så håber jeg selvfølgelig, at det hænger fast. For så kan de selv stå fast, når det gælder. For det gør det.

57 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er ked af at sige det. Men dine sønner får en fremtid next to “hell on earth”, ikke mindst takket være moder Bentes himmelråbende blåøjede naivitet!

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Kære Jan, mon ikke det nærmest er et adelsmærke, at du finder det naivt at jeg opdrager mine børn til at kunne argumentere og stå vagt om de værdier, vi har her til lands. For skulle jeg opdrage dem til det modsatte? Selvcensur, snæversynethed, intolerance og ulighed mellem kønnene – er mon dét du synes er svaret på, at de kan møde netop det, der hvor de nu skal færdes? Skal de ikke kende argumenterne for vores levevis her? Skal jeg bevæbne dem med ligegyldighed og apati? Ser frem til at høre dit bud på, hvad man skal gøre i stedet. God aften:-)

  2. Af Jan Petersen

    -

    Jeg gider ikke bruge tid på ligegyldig kællingeævl lige nu . . . svarer måske senere. Selv godaften 🙂

  3. Af Morten Norup

    -

    Kære Bente,

    Jeg vil på det kraftigste anbefale at fortælle sandheden, eller tæt derpå.
    – Der går under fem år, før hele Vesteuropa er et stort ragnarok a la Balkan.
    Det bliver med etniske udrensninger og andre vederstyggeligheder, er jeg alvorligt bange for.

    – Jeg tror at du skal overveje, at bevæbne dine børn i mere end een forstand.

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      kære Morten,
      nu har ingen af os en spåkugle – hvilket i denne situation kunne være særdeles bekvemt. Og jeg erkender også, at jeg ligesom du strejfer frygten for, at den ville vise os noget, vi absolut ikke har lyst til at se. Omvendt, så må jeg også holde mig til den form for bevæbning jeg nu synes, jeg kan bidrage med. Jeg har fået et vilkår ‘forærende’ (mærkeligt udtryk i virkeligheden) igennem en del af min tilværelse, hvor jeg er blevet udfordret på, at der ikke uden videre var sikkerhed for dem, der er mine. Det kan man vist bare google sig til, hvorfor det forholder sig sådan. Men sådan er det altså. Men min pointe er bare, at det starter med ligegyldigheden og uvidenheden om det vi – i det her tilfælde jeg – holder kært. For mig nytter det ikke noget først at rejse sig af frygt. For mig betyder det langt mere at rejse sig fordi man vil værne om noget. Ikke fordi man bliver truet på det, man ikke vidste man i virkeligheden kærede sig om. Men fordi man kærer sig nok om det, allerede inden det bliver truet. Så derfor bevæbner jeg mine børn med argumenter. Dér synes jeg alle burde starte. God aften:-)

  4. Af Søren W

    -

    Fortæl dine børn, at de på demokratisk vis, kan løse problemerne med sikkerheden en gang for alle. – Repatriering.
    Det vil ligge helt inden for demokratiets rammer, hvis Danmark forlader konventionerne og udviser alle ikke danske statsborgere, som vi mener er en risiko eller en byrde for samfundet.

  5. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Det strømmer til Danmark med uledsagede flygtningebørn!!. Hvert barn koster 1 million kr. om året. Venligboerne står med åbne arme og tager imod dem, som regel kvinder, som har haft sidste udløbsdato for længe siden eller radikale vælgere fra godhedsindustrien! Løgneren Løkke lovede straksopbremsning, men er blot blevet mutter Merkels lille nikkedukke. Ikke nok med det, så roste han i dag Helle Thorning til skyerne, den mest falske af de falske i dansk politik. Kan det undre, at politikerleden bliver ved med at vokse??. Aldrig har vi haft så inkompetente og uduelige politikere i Europa og USA!!..Svage ledere er det sidste vi har brug for i disse vanskelige tider!!!

  6. Af Jens Andersen

    -

    Kære Bente!
    Forstår udmærket din indstilling, som naturligvis set ud fra et fornuftsmæssigt og demokratisk synspunkt er helt rigtigt. Ingen af os danskere ønsker jo et Balkanagtigt Danmark om 5 år eller længere frem, men der er da bestemt en risiko for det. Jeg er sikker på, at hvis ikke vi alle, regering, folketing, meningsdannere, dommere, medier, folkekirken og alle os almindelige danskere, tager skeen i den anden hånd og indser, at vi står over for en formidabel fjende i form af en fanatisk, men snu islamisk sammensværgelse med det klare formål ad åre at indføre kalifatet i Europa, så vil vi ende i et sandt ragnarok, som du på ingen måde kan beskytte dine poder imod

  7. Af Dorete Pilker

    -

    Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg være mindre idealistisk og sørge for ikke i så høj grad at opdrage mine børn til at forvente fairness af omverdenen. Man skal være forsigtig med ikke at spænde buen for højt, og det gælder mere end nogensinde. Fremtiden bliver formodentlig af en sådan art, at logiske og moralsk forsvarlige og smukke argumenter i vide kredse blot vil fremkalde hån og lægge op til misbrug. Mange har allerede høstet den slags erfaringer, også jeg, og vi kan dagligt læse om det i vore aviser., for sådan går det, når politikerne ikke tager højde for, hvordan mennesker er indrettet, og at man ikke frit kan mikse kulturer og forvente, at udfaldet bliver fred og fordragelighed. I de følgende år vil det gå den modsatte vej med stedse strammere lovgivning for at beskytte samfundet mod andres idealer, og det kunne så nemt som ingenting havde været undgået, hvis ikke vi skulle have levet op til andres utopier.

    Til sidst vil jeg understrege, at fru Dalsbæks blog nemt kan få folk til at tro, at hun mener, at hendes omgivelser lider af en irrationel angst, og at hun deri tager grumme fejl. Journalisterne skriver om angst, men de skriver jo så meget, og det er ikke det, jeg hører folk tale om. Andre er også i færd med at væbne sig, og vi har ingen grund til at tro, at de vil nøjes med argumenter. Jeg kan ikke sige, at jeg ved mine børns vugger gjorde mig tanker om, at deres fremtidsmuligheder kunne blive andet end gode, det gik jo fremad på så mange måder i samfundet, og det lå ligesom udenfor bevidstheden, at det også kan gå den modsatte vej. Men nu ved vi, at det var enfoldigt.

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Kære Dorete, jeg ved ikke, om jeg læser dig rigtigt, men jeg vil dog kommentere med følgende: jeg tror egentlig at jeg godt kan tillade mig at være én af dem, der netop ikke synes, at mine omgivelser lider af irrationel angst. Angsten er nemlig ganske virkelig for mig og mine, og det har jeg været nødt til at fortælle netop dem, der er mine – ikke, at de ikke vidste det i forvejen. Det er et vilkår i netop vores familie, og sådan er det bare. Men ’sådan er det bare’ fører ikke til ligegyldighed i min bog. Man kan altid give efter, censurere sig selv og sine, og undlade at leve sit liv, som man nu synes det bør leves. Det synes jeg personligt vil være en falliterklæring. Andre må gerne vælge anderledes og ‘justere sig’ – jeg siger mig ikke fri for, at tanken er der. Men jeg kigger mest på mine muligheder, snarere end mine begrænsninger. Det har ledt mig til at være en særdeles irriterende mor, der ofte tager samtalen helt op på den høje klinge, hvor jeg er megairriterende (er jeg helt klar over). Men så har jeg prøvet. Og jeg har, som du, ikke nødvendigvis det udgangspunkt, at argumenterne bliver mødt med fairness, som du siger – det gør de ikke altid. Tværtimod. Det kan jeg og mine dokumentere til fulde, desværre. Så må jeg vælge mellem det jeg har, og flyverskjul og selvcensur er ikke en mulighed.

  8. Af Kate Laurfeldt

    -

    Hold da op !!! Jeg undrer mig over dine negative kommentarer om “Venligboere og deres naive kvinder med snarlig udløbsdato” ??? Sikke nedladende og fordomsfulde udtalelser…. Du er så åbenbart selv en ung mand som ikke har megen respekt for andre end dig selv og din egen lille/unge verden….. Hvordan kan du tillade dig at være så fordumsfuld uden at sætte dig ind i verden omkring dig ? Jeg har selv bidraget til at starte en cafe i Venligbo regi i Odense og vi er kvinder og mænd i alle aldre.. langt fra udløbsdato….som ikke er politiske, men blot tager udgangspunkt i at nogle krigsflygtninge er her i Dk, fordi de bliver dræbt i Syrien hvis de nægter at gå ind i Diktatorens Assad`s hær, fordi de flygter fra både regimet og Isis…. De har fået opholdstilladelse, har mistet familie i krigen, er traumatiserede og vi mener blot at de ikke skal udsættes for yderligere had og forfølgelse, men behandles ordentligt af os… mens de er her… og det er ret lærerigt at møde andre mennesker i verden uden fordømmelse. Prøv med lidt empati og viden….. Måske du kunne lære noget….

  9. Af Kate Laurfeldt

    -

    Min kommentar ovenover var til Ferdinans udtalelser

  10. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Kate laurfeldt

    Kan du så fortælle mig, hvorfor en ung skotte fra Skotland frivilligt tager ned og kæmper sammen med kurderne imod IS , imens stærke unge syriske og irakiske flygter herop i stride strømme…Skulle de ikke hellere tage hjem og kæmpe for deres fædreland om det så koster livet?? ligesom modstandsmændene i Danmark under 2 verdenskrig gjorde det imod den tyske besættelsesmagt!!!..

  11. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Kate laurfeldt

    Kan du så fortælle mig, hvorfor en ung skotte fra Skotland frivilligt tager ned og kæmper sammen med kurderne imod IS , imens stærke unge syriske og irakiske mænd flygter herop i stride strømme…Skulle de ikke hellere tage hjem og kæmpe for deres fædreland, om det så koster livet?? ligesom modstandsmændene i Danmark under 2 verdenskrig gjorde det imod den tyske besættelsesmagt!!!..

  12. Af N. Jensen

    -

    Kære Bente

    Som gammel taleskriver må du vel kunne finde ud af at slå stavekontrollen til ?

    (Det hedder altså ikke regnebrædder).

    I øvrigt må man vel komplimentere dig for at forberede dit afkom til det uundgåelig opgør med den infame ideologi/religion, islam !

  13. Af Per Torbensen

    -

    Kære Bente.
    Hvilke værdier har vi snart tilbage,her til lands?De sidste mindst 20 år en stor løgn,bygget på magtens arrogance -Vesten som fyrtårnet hvor herre bevares.
    Europa går op i limningen af indre løgne og udefra kommende terror og de er ikke uafhængige af hinanden ,de følges ad som apati og opgivelse- frustation og andre negative benævnelser.
    20 af de 22 terrorister som væltede de 2 tårne i New York kom fra Saudi arabien alligevel skulle Irak og Afghanistan betale prisen med destruktion og opløsning til følge og siden Libyen og Syrien og hvor vores udsendte soldater betaler prisen for en løgn med invalideren på krop og sjæl samt svigt.
    Samt ikke at forglemme den økonomiske ned smeltning i 2008-hvor profitten forblev på private hænder og tabet og redningen af banksvinene blev uddelegeret til borgerne,ligesom flygtningene
    nu skal betales med nedskæringer fra de mest svage borgere i Europa-men eliten overlever
    desværre endnu og har aldrig betalt prisen for deres egen fallit økonomisk som socialt,de fortsætter.
    I min optik hvis vi skal videre og vise verdenen at vi stadig vil burde Bush-Blair og Anders fogh Rasmussen stilles for den international krigs forbrydder domstol i Haag ,bare som en begyndelse på noget som så måske kunne blive bedre-vi mangler nogle fyrtårne.

  14. Af professor trivia

    -

    Hvorfor er der ikke nogen der har udgivet “Islams viise fædre” ?

  15. Af Anders Hansen

    -

    Hvad er “Islams viise fædre”?

  16. Af Benny B

    -

    Over halvdelen af ikke vestlige indvandrere lever på overførselsindkomst.
    Dem som er i arbejde, laver mad og klipper de andre.

    Hvis Danmark var en virksomhed, ville den være lukket for lang tid siden, men de sidste krummer er ikke hevet ud af de få, som har noget tilbage at miste.

  17. Af Henrik Knage

    -

    Ja – til væbnet kamp mod pladderhumanismen i Danmark, og opdrag politikerne til at sætte de rigtige på de rigtige ting.

    Der er en kvinde der har været med til at åbne en café i Odense, café “Venligbo” der skriver “Krigsflygtninge” fra Syrien, der kommer til Danmark.

    På grund af landets beliggenhed er det praktisk talt umuligt, med mindre man kommer fra luften, at komme til Danmark som krigsflygtning, fra Syrien.

    Der er tale om velfærdsturister og migranter – for de har ikke været i livsfare før de begav sig på vej over Middelhavet, og videre op gennem Europa – der så vidt jeg ved ikke er i krig endnu.

    Alene af den grund er de ikke krigsflygtninge når de kommer til Danmark, men derimod pilgrimme der ikke kan stave til Mekka, men godt kan stave til social velfærd, og en klar udsigt til at overtage et lille naivt Danmark – og gøre landet til “Nordens Første Muslimsk Styrede Land” – eller slet og ret DanMekka. Li´som DanLand.

  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    Ja, Bente, 11 SEP var en reminder om en verden, hvor vi må kæmpe for, at vore værdier kommer til at dominere. Men med dine børns aldersprofiler kan jeg regne ud, at din bevidsthed ikke rækker langt bag 1989, året, der som dronningen sagde, blev yngre og yngre, som det gik. Den fuldstændig knugende frygt, som min generation voksede op i. Det var ikke et almindeligt fremmedhad til mennesker, der er anderledes end en selv, det var frygten for ikke at være her i morgen. Raketterne stod nede bag Rostock, og gik de op, havde vi 14 sekunder tilbage at leve i. “Efter os syndfloden!”

    Så kom 1989 og pludselig blev alt så godt. Ja, vi fik nogle få år, dog med problemer på Balkan, og så blev tæppet trukket væk under os.

    Men du har ret. Modsat den hob, der synes at det bedste var at uddanne næste generation til at slå de fremmede ihjel, deportere dem, måske gasse dem, hvis man bare måtte, er vi nødt til at uddanne næste generation til at forsvare de værdier, som vi bygger vores samfund på. Jeg har tidligere skrevet, at det hedder kristen humanisme, og den gælder uanset om man er kristen eller ej. Ateisten har de samme værdier som hans religiøse modpart, hvis vi taler om det vestlige menneske. Disse værdier sidder heldigvis dybt i os. Selv de nazistiske bødler under Den 2. Verdenskrig vidste det og forsøgte desperate mod slutningen at skjule deres forbrydelser og benægte deres deltagelse heri.

    Det største trussel mod vores civilisation er ikke flygtningene, ikke engang de militante blandt dem. Det har vi midler til at imødegå. Den største trussel er dem, der angriber vores værdier med beskyldninger om pladderhumanisme, godhedsindustri o.l. Farven er sort, og skråremmen på plads. Selv om jeg ved, at mange af dem sikkert bare er frustrerede mennesker med et lille liv bag sig som raser op om verdens uretfærdighed.

  19. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg har væbnet min søn til sandhed og tillid, og dette værktøj skal give det gode liv.
    Ganske enkelt.Finn vig

  20. Af Jakob Rasmussen

    -

    Fortæl dine sønner, at der bliver begået langt færre terrorattentater i Europa, og at der er langt færre, der bliver ofre for terrorattentater i Europa, end der var før kommunismens sammenbrud.

    Risikoen for, at blive offer for terrorattentater er altså langt mindre nu, end den var, da du selv var barn.

    Risikoen for, at blive dræbt under et terrorattentat, er mindre, end risikoen, for at blive dræbt af et lyn, er, men alligevel får terroristerne lov til at sætte dagsordenen i medierne og den politiske debat.

    Hvis man skulle tro dine kolleger og medierne, så lurer terroristerne bag hvert andet hjørne; men det er langt fra tilfældet.

    Uddrag fra “Trods terror: Europa er mere trygt” af Simone Skyum Matias Seidelin, Jyllands-Posten 27.03.2016:

    “…tal offentliggjort i 2015 af analysevirksomheden Statistica (viser), at antallet af vesteuropæere, der er omkommet ved terrorangreb faktisk er faldet markant siden 1970erne og 1980erne.”

    “…selv om Europa naturligt nok lige nu er præget af frygt, så viser tal offentliggjort i 2015 af analysevirksomheden Statistica, at antallet af vesteuropæere, der er omkommet ved terrorangreb faktisk er faldet markant siden 1970erne og 1980erne.”

    Men problemet skal selvfølgelig heller ikke bagatelliseres, for riskoen, for at blive dræbt af terrorister, er steget i den ikke-vestlige del af verden:

    “…tal fra november 2015 optrykt i det britiske magasin The Economist, at der på verdensplan i 2014 blev dræbt 32.700 under terrorangreb i bl. a. Nigeria, Mali og Irak, hvilket var næsten dobbelt så mange som året før.”

  21. Af Jakob Rasmussen

    -

    Selvom den generelle terrortrussel er blevet mindre i Europa, så er terrortruslen mod jøder, islamkritiske kunstnere og ditto politikere steget voldsomt.

    Jøderne har hele tiden været et af de primære mål for de islamofascistiske terrorister, der er nazisternes efterfølgere, når det gælder jødehad og foragt for demokratiet:

    Synagogen i Krystalgade var også mål for det første terrorattentat i Danmark i 1985.

    De fleste af de såkaldte antiracister, der forsvarer groft antisemitiske – dvs. racistiske – terrorister, har selv et problem med antisemitisme.

    Lars Von Trier, der var kommunist da dét var opportunt, har udtalt, at han “forstår Hitler” – selvom Hitler ville have sendt det psykiatriske tilfælde, Trier, til en udrydelseslejr.

    Det er på tide, at store dele af venstrefløjen tager et opgør med venstrefløjens stigende antisemitisme; opgøret er allerede startet i det engelske arbejderparti, Labour, der netop har ekskluderet to venstreradikale antisemitter.

  22. Af Jakob Rasmussen

    -

    Hvem har interesse i at bilde os ind, at terrortruslen er så stor og umiddelbart overhængede, og at vi er nødt til at indskrænke frihedsrettighederne, styrke efterretningstjenesterne og starte uprovokerede krige, for at stoppe terroristerne?

    Som bekendt, påstod George W. Bush, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, der kunne bruges til terror.

    Det var løgn.

    Forsvarets Efterretningstjeneste fortalte Anders Fogh Rasmussen, at FE ikke var i besiddelse af troværdige oplysninger, der tydede på, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben, selvom Fogh Rasmussen senere påstod det modsatte, for at retfærddigøre den ulovlige angrebskrig mod Irak, der ikke kunne true nogen, efter at den langvarige FN-embargo havde bragt landet i knæ.

    Bush-administrationen påstod bla., at Saddam Hussein fremstillede anthrax – dvs. miltbrandsporer – hvilket også var en frit opfundet påstand.

    Et af beviserne for den løgnagtige påstand om, at Saddam Hussein fremstillede miltbrandsporer, var, at der i den samme periode blev sendt breve, der indeholdt miltbrandsporer, til adskillige amerikanere.

    Det første brev, der indeholdt miltbrandsporer, blev sendt en uge efter terrorattentatet på World Trade Center.

    Det viste sig senere, at miltbrandsporerne besviseligt var fremstillet på et FBI-laboratorie, og at det var efter alt at dømme var en amerikansk FBI-mand, Bruce Edwards Ivins, der stod bag de miltbrandbreve, som ifølge Bush-administrationen beviste, at Saddam Hussein fremstillede miltbrandsporer.

    Da retssagen mod Bruce Edwards Ivins, der sandsynligvis havde fremstillet og sendt miltbrandbrevene, skulle til at begynde, begik han angiveligt selvmord, og derfor fremstår miltbrandattentaterne som en enkelt mands gerninger, selvom det er oplagt, at sandheden er langt mere sinister.

  23. Af Anders Andersen

    -

    “Den fuldstændig knugende frygt, som min generation voksede op i. Det var ikke et almindeligt fremmedhad til mennesker, der er anderledes end en selv, det var frygten for ikke at være her i morgen. Raketterne stod nede bag Rostock, og gik de op, havde vi 14 sekunder tilbage at leve i. “Efter os syndfloden!”

    Du må have stærke dispositioner for det angstneurotiske.

  24. Af Kenneth Jarnit

    -

    Havde du umiddelbart tænkt dig at tilføre dit eget selvmodsigende ævl en eller anden form for pointe? Eller dur du mest til at lange perfiditeter ud?

  25. Af Kenneth Jarnit

    -

    Nå – min besked var egentlig møntet på Jan Petersen, der huserer længere oppe i tråden. Men tråden her synes at være konstrueret så tilpas håbløst af Berlingske, at ens kommentarer dumper tilfældigt ind i tråden.

  26. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS ANDERSEN – 30. MARTS 2016 12:53, egentlig ikke, men måske en bevidsthed hos en opmærksom person, der voksede op i kølvandet på WW 2 og frihedskampen, og som fik de første indtryk af verden omkring os tidligt, da vi fik fjernsyn i 1951 (licensnummer 105). Da kom verden ind ad døren, lidt Koreakrig, lidt Indokina–har erindringsbilleder fra Dien Bien Phu 1953, og så kom Ungarn med det store chok,m da russerne kom tilbage og knuste opstanden. Siden fulgte Cubakrisen og nedkæmpelsen af Pragforåret. Polet og Solidarnost fulgte vi vældig med i et årti senere.

    Hvis du ikke var der, ja, så har du ingen idé om det.

  27. Af Anders Andersen

    -

    Jeg var der og husker hvordan danskerne var stærkt berørt af begivenhederne i Ungarn. Men jeg husker også mange andre og gode ting, min fars glæde ved at få en ny amerikansk bil som afløser for den ganle Oldsmobile, der havde været opklodset under krigen og ikke var god i de snestorme, som efterkrigstiden også var rig på. Jeg husker ligeledes min mors glæde over igen at kunne købe mange varer, som vi børn aldrig havde set, og hvordan jeg samlede små billeder fra kaffeerstatningsposterne og klistrede dem i album. Vi begav os også ud i Europa og kom længere og længere væk og til lande, hvor min far havde arbejdet i mellemkrigsårene. Jeg kendte en læge, der deltog i Korea-krigen og husker omgangskredsens forundring over ,hvordan hans kone blomstrede op under heltens fravær og blev en ny slags feminist i luksusklassen.Dem var der ikke så få af i vores familie og omgangskreds, og de var af en anden slags end de kedelige og kronisk slevoptagede rødstrømper.

    Jeg har heller ikke glemt studenteroprøret, som du deltog i, og som vi andre trak på skuldrene af. Det gør vi stadig, og nu ser vi de grusomme følgevirkninger for den europæiske civilisation.. Du giver den derimod stadig som studentikos aktivist, der tror, at landets rigdom er dumpet ned fra himlen, og at ressourcerne er endeløse. Det er for mig meget ubehageligt, at man kan holde sig svævende på et universitet i så mange år uden at opnå jordforbindelse.

    Hvem der er Bente Drasbæks fjender fremgår ikke, men jeg ved, hvem jeg opfatter som det danske samfunds snyltere og fjender, og det gøres der udmærket rede for i en kronik fra i dag om behovet for at erkende terrorens indre væsen samt ligheder mellem Molenbeek og Nørrebro, skrevet a tidligere stabschef hos PET Jacbob Bentsen. Jeg er enig med ham, men jeg må sige, at jeg er i tvivl om, hvor jeg har Bente Dalsbæk. Det synes jo at være en gennemgående mening i det danske folk, at vi har nogle værdier, som ikke er til salg, og som vi vil forsvare mod udvanding.

    https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8544017/erkendelse-af-terrorens-vaesen/

  28. Af Svend Jensen

    -

    Ironisk nok er det de godtænkende naivister der, skjult bag sære følelser, konventioner og såkaldte globale menneskerettigheder, står bag importen af de stakkels ofre for islams globale hærgen, som nu eksponerer danskerne for verdens ondskab.
    Tragisk nok er det de falske flygtninge, også kaldet migranter, som med deres amoralske og uetiske egoisme beslaglægger vestens resourcer og dermed reducerer chancerne for de ægte flygtninges overlevelse.
    Moralsk set er migranterne omtrent lige så slette personer som de ondsindede IS sadister; men det taler ingen om højt.
    Det bliver måske nødvendigt at væbne sine børn til fysisk kamp i nær fremtid.

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS ANDERSEN – 30. MARTS 2016 15:35, jo min deltagelse i studenteroprøret var lidt bizar, efterson vi egentlig–det officielle studenterråd–forsøgte at inddæmme oprøret. Vi havde jo opnået en del fremskridt i årene lige inden og var nok mest nervøse for, at der ville komme et tilbageslag. Formanden for samlet råd hed det år Christian S. Nissen, og du kan forestille dig, hvor revolutionær han var. Han blev siden bl.a. formand for DRs bestyrelse og administrerende direktør for Rigshospitalet. Han var kendt som en hård hund. Well, han lever endnu.

    Selvfølgelig blev vi løbet over ende af de egentlige studenteroprørere, der ikke lod sig inddæmme.

    På ét punkt var vi enige, nemlig at det var slut med tornerosesøvnen. Det fik stor betydning i den efterfølgende videnskabelige udvikling, at vi satte spørgsmålstegn ved al overleveret viden. Intet var nok i sig selv. I øvrigt klarede rektor Mogens Fog problemerne og forhindrede, at det nogensinde udviklede sig til egentlige optøjer. Egentlig var han mere revolutionær end nogen af oprørerne.

    D kan beholde din karakteristik af mig for dig selv. Du var der ikke, så du aner ikke, hvad der foregik, set indefra.

  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og Svend Jensen, med dit indlæg endte denne blog på den sædvanlige måde, i sludder og vrøvl.

  31. Af Rikke Nielsen

    -

    Min barndoms største frygt var frygten for atombomben. Millioner/milliarder af mennesker tilintetgjort på få sekunder. Kan I huske tegnefilmen “When the wind blows”….. angsten for atombomber i børnehøjde? Eller dommedagsscenen fra Terminator? Ren og skær virkelig frygt for en virkelig trussel (troede jeg).

    Måske derfor, jeg ikke behøver gå i massehysteri, når de frie samfund bliver ramt af terrorstikangreb. Det alternativ jeg voksede op med var ren Armageddon.

    I min optik skal vi nok klare os, så længe samfundet er frit.

    I vore dage er min største frygt, at vi frie mennesker selv ødelægger det frie samfund, vi er del – og stolte – af, ved naivt at tro, at kontrol, krænkelse af ytringsfrihed og overvågning kan sikre frihed og demokrati. Derfor kan jeg kun bakke op omkring at lære vores børn den demokratiske samtale, da det er i den demokratiske samtales skrøbelighed at friheden befinder sig.

  32. Af Anders Andersen

    -

    Niels Peter Lemche, hvad ved du om, hvad jeg ved noget om? Intet. Jeg konstaterer blot, at du dengang var med til at bane vejen for de hårde hunde, og at du nu er ved at gentage dette “glansnummer”.

    Jeg beklager, at jeg kom til at kalde Bente Dalsbæk for Drasbæk. Måske vil hun senere fortælle os noget mere om det fjendebillede, hun forbereder sine børn på at tackle. Det er meget trist, at det er nødvendigt for en mor at skulle gøre det.

    Jeg var aldrig bange for atombomberne, jeg kunne ikke se noget ræsonnement i at ødelægge hinanden med nucleare våben, og det var en ganske almindelig indstilling blandt videnskabsmænd, der selv under den mest iskolde krig kommunikerede gennem jerntæppet. For mig og mange andre med vind i sejlene, var 1960’erne ellers år. der flød med mælk og honning. Dyre restauratiosbesøg på firmaregninger og masser af flotte, skattefrie julegaver fra samarbejdspartnere. Et trygt land med en gennemgående tryg befolkning, der stadig stolede på deres læger, banker og myndigheder og fik råd til egne huse, biler og udenlandsrejser. Nogen sejrede “ad helvede til”.

  33. Af Morten Norup

    -

    Jeg bliver oprigtigt rystet over den udbredte naivitet og hostorieløshed. Men hvad provokerer mig i endnu højere grad er, at mine bør.n skal kæmpe mod islamofascismen, fordi såkaldte humanister, meningsdannere og politikere har mere travlt med tonen, end det reelle indhold. Islam er usammenlignelig med de andre monoteistiske religioner, bla. Islam er den sidste religion. Ethvert landområde er muslimsk og rettroende muslimer har pligt til at få landet og dets befolkninger underlagt islams barbari. Konge af Polen Jan d. 3. Ledte i 1683 en europæisk hær, som slog Osmannerne (Tyrkerne) tilbage og dermed reddede Nordeuropa fra at lide samme skæbne som eksempelvis Spanien, der kæmpede i 700 år for at slippe af med den sorte pest også kendt som ideologien Islam.

  34. Af Niels Peter Lemche

    -

    Rikke Nielsen, eller Tom Lehrers When we go, we all go together, when we burn, we all burn together …

    Og Anders Andersen, hvis du ikke var bange under Cubakrisen, ja, så må du have været en rablende idiot dengang, for jeg tror ikke, at der var ret mange, der ikke var det.

  35. Af Anders Andersen

    -

    Nej, jeg løber ikke med en halv vind og var ikke bange under Cubakrisen, kan ikke genkende dine skrækscenarier. Men de gør sig godt på film. Det er klart, at de politiske mord i USA gjorde stort indtryk, men i 1960’erne var Danmark først og fremmest præget af fremgang. Så kom Anker til, og det gik hastigt nedad mod afgrunden.

  36. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS ANDERSEN – 30. MARTS 2016 18:38, jeg gad vide, hvor du voksede op. Det må være langt fra der, hvor tingene skete. I hvert fald er der ikke blevet meget tilbage af dine ungdomserindringer, hvis du virkelig mener det, du skriver, alvorligt. Smørum Nedre?

    Det var hele tiden præsent i 1960erne, og det blev ikke bedre, da man myrdede symbolet, som vi unge så op til, Kennedy. Vi kunne jo ikke vide, hvordan det hang sammen med ham og Vietnamkrigen. Så kom mordet på hans bror. Inden da seksdageskrigen, og inden den Cubakrisen, som du må have tilbragt på en lukket afdeling et eller andet sted.

    OK, jeg voksede op i Gentofte, boede i Charlottenlund, og kom først i mit 32 år vest for Lyngbyvejen. Det er muligt, at vi var lidt mere vakse end så mange andre. Vi i min omgangskreds kom fra såkaldt bedrestillede hjem. Vi havde jo også fjernsyn lige fra begyndelsen af (Skoleskibet Danmark, den gamle by i Aarhus og dukkefilm fra Carmen); men vi fik også dagligt vor dosis af nyheder fra verden omkring os. Forskellen ligger måske der.

    Eller forsøger du bare at være på tværs?

  37. Af Svend Jensen

    -

    @Niels Peter Lemche:

    Vladimir Iljich Lenin udtalte engang bramfrit, at de intellektuelle er nations lort.
    Hr. Lemche bestyrker kun teorien med sine kommentarer og indlæg.

  38. Af Kate Laurfeldt

    -

    Ferdinand…. Du nævner en enkelt mand fra Skotland som rejste ned og kæmpede i Syrien og beder mig om at forklare det…. ??? Hvad er det du mener jeg skal forklare ??? Der er mange der kæmper dernede af Kurderne som ikke får megen støtte eller mediedækning… det er en helt anden kamp jo….. og der er folkedrab, krige…. som du og jeg slet ikke kan sætte os ind i fra vores forkælede verden… Virkeligheden for de syriske unge mænd, er jo at de bliver tvangsindkaldt til Assads hær som myrder sin egen befolkning og hvis de nægter at blive soldater i Assads hær, bliver de fængslet og dræbt… Eneste alternativ for dem er så at lade sig indrullere i Islamisk Stat, som dræber ligeså meget som Assads regime tvinger dem til… så det er een af grundene til at de flygter, fordi de ikke ønsker at dræbe andre… og dem med familie, har efter 5 års krig ikke længere råd til at hele familien flygter samtidig, ligesom de ikke tør udsætte kvinder og børn for flugten over middelhavet hvor mange drukner…. Så Ferdinand, inden du fordømmer andre mennesker, så prøv i det mindste at søge noget viden om hvordan virkeligheden er derude….. og dine nedladende kommentarer om også venligboere vidner blot om din egen indskrænkethed overfor andre mennesker….

  39. Af Jan Petersen

    -

    Kate, Google lidt fakta som alternativ til DR/TV2 propaganda. Men kræver du kan læse sites på feks engelsk.

  40. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Kate Lauerfeldt

    Nu frekventerer jeg ofte biblioteket, for at læse dagens aviser, hvor jeg observerer venligboerne sammen med deres unge flygtningevenner, hvor de sidder omkring et bord og pludrer. Det er påfaldende, at de fleste er gråhårede ældre kvinder i fodformede sko og lilla tørklæde om halsen!!!. Deres mænd har sikkert allerede i desperation og nedtrykthed drukket sig ihjel efter at have hørt på deres selvgode, frelste, feministiske politisk korrekte sludder i årevis !! (Læs artiklen: Why women destroy nations)
    Hvorfor indrullerer de unge syriske mænd sig ikke frivilligt i Assads hær, for at nedkæmpe IS? Virkeligheden var, at de havde det meget bedre under Assad end de har det nu! ligesom Libyens befolkning havde det meget bedre under Gadaffis Styre og Iraks befolkning under Saddam Hussiens styre…Dengang levede de kristne i nogenlunde sikkerhed og fred. De muslimske samfund har kun respekt for en hård og stærk leder!!.Nu er et hele kaos!!! Demokrati er uforeneligt med Islam…En utopi!!!

  41. Af Jan Petersen

    -

    Kate er et klon af Bente . . . dum som et bræt!

    Men iøvrigt meget enig i YouTube video “why women destroy nations”

  42. Af Erik møller

    -

    Ben te dal s bæk er vist meget sympatisk, men har ligeså megen grund til at frygte for sine børns fremtid som alle andre danske forældre har. Mr. fjog, den talende barbie-dukke og lars uløkke samt jelved, vestager, johanne, stampe og sofie c. osv. har det tilfælles at de ikke har tænkt sig at gøre nogetsomhelst effektivt for at stoppe den invasion der er i gang. Deres foragt for stemmekvæget og malkekvæget….danskerne….. er så stor, at de vender det blinde øje til at en katastrofe er begyndt at udvikle sig. Danskerne er nu 3. og 5. klasses borgere i deres eget land, velfærden smuldrer hastigt, og om kort tid har vi svenske og græske tilstande. Bare vent og se. (læs snaph, den korte, BT, jp-jalving og 180g)

  43. Af Bjørn Sørensen

    -

    Dine personangreb er ubehøvlede og dumme og fremmer ikke debatten.

    Fordi du engang imellem kommer med nogle gode indlæg mister du respekten når du kommer med dine mandschauvinistiske personangreb, som er typisk for folk der mangler argumenter.
    Fordi Carsten Jensen og ligesindede exellerer i slig primitiv adfærd, behøver du ikke efterligne deres nedgørende og fordomsfulde karakteristikker som de strør om sig som gylle.

  44. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    BENTE ! –Ingen af os 60.erere ! Havde drømt om, hvilket ragnarok –Europa ville ende i ! –Jeg kan sige dig, at “børn gør kvinder ulykkelige ” –Som Sten Hegeler udtrykte det engang ! –De (kvinderne bliver først lykkelige igen, når børnene flytter hjemmefra ! –Den gælder ikke mere ! –Kvinderne fortsætter med, at være ulykkelige –som landet ligger NU ! –Ferdinand Egidieus Sander –beskriver det hele som det bliver i fremtiden ! –Så ufatteligt, at kvinder dog ikke snart holder op med at avle børn (diagnoser) ! som de er nu-omdage !

  45. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Og det omvendte gælder i den muslimske verden : Why men destroy nations! 🙂

  46. Af Rikke Nielsen

    -

    Svend Jensen

    Med 3 millioner ofrer på samvittigheden, skal man være en kold sjæl for at se op til en mand som Lenin.

    Hvormed Niels Peter Lemche kun derved kan stige i anseelse.

  47. Af Anders Andersen

    -

    Hvordan vi end vender og drejer fakta, finder jeg det tragisk, at en mor med mindreårige børn frygter for sin lille families sikkerhed i Danmark og ikke kan se nogen udvej ud af det dilemma.

    Niels Peter Lemche.

    Min relativt høje alder til trods sætter jeg stadig en ære i, at den danske statskasse har et stort årliigt overskud på min person og husstand, og jeg finder, at du er en useriøs modspiller, som det ikke er værd at bruge meget tid på. . At du i ligeledes relativt høje alder stadig praler af, at du mener, at du voksede op på en rigtig side af Lyngbyvejen fortæller noget om en vaklende selvfølelse og københavnsk provensialisme. Jeg har aldrig været på den “forkerte side”, og i tresserne forlod jeg det hjemlige flygel og Jaguaren og drog til MIT i Mass., hvis det ellers siger dig noget. Der var der både flid og glade dage, vi fandt Beatles og Elvis barnlige, men Rolling Stones, Janis og reggae var på alle pladespillere, og jeg havde mulighed for at opleve nogle af tidens store live, bl.a Big Mama Thornton og Buddy Guy.

    ttps://www.youtube.com/watch?v=wxoGvBQtjpM

    I dag kan jeg læse i min avis, at gymnasierne på din gamle hjemegn ekscellerer i at lægge sexvideoer med deres intetanende skolekammerater ud på nettet; det er sket på Ordrup Gymnasium og ogå på Gl. Hellerup, hvor skolebladet har mottoet “Stik din ven, før han stikker dig”. Bondsk eller cool?

    Men det værste i dagens avis er omtalen af topmødet om terror med atomvåben, som du kan finde i dagens JP. IS jager jo verden rundt for at få fat i det nødvendige, og Pakistan har planer om at producere en ny generation af små taktiske atomvåben. Som bekendt var det en muslimsk pakistaner, der begik industrispionage i Holland og hjembragte de fornødne oplysninger til at igangsætte en ny blomtrende industri i sit hjemland. Det har vi nu vidst i mange år, Condoleezza Rice var meget opmærksom på det, og det samme gælder Obama. Sammenlignet med hvad der går for sig i den muslimske verden, er aspekterne i forhold til Rusland ren babymos.

    “I 2014 forsøgte gerningsmænd således at udøve sabotage på et belgisk a-kraftværk, og flere ansatte med adgang og indgående kendskab til værket forlod deres job og rejste til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Ifølge belgisk presse blev næsten alle medarbejdere på to atomkraftværker forleden sendt hjem øjeblikkeligt efter terrorattentaterne, angiveligt af frygt for at terrorister skulle få adgang.” (JP-korrespondent i USA Jørgen Ullerup).

    Er er nogen, der stadig tvivler på, at en femte kolonne allerede på plads? Ikke jeg, jeg anser os alle for at være i fare, men konklusionen må være, at vi hver især var i større fare for slet ikke så mange år siden, da en simpel lungebetændelse kunne tage livet af et sundt og stærkt barn. De fleste af os overlevede dog.

  48. Af Anders Andersen

    -

    Rettelse af link:

    https://www.youtube.com/watch?v=wxoGvBQtjpM

  49. Af Svend Jensen

    -

    @Rikke Nielsen – 31. marts 2016 15:57
    Kære Rikke – revolutioner er ikke skovture. Lenin var en rar mand, sammenlignet med Stalin og de andre totalitære kommunister.
    Betænk at Ruslands proletariat levede på mindre end eksistensniveau; kun for at den dekadente selvnydende overklasse med zaren i spidsen kunne leve i overdådig svinsk luksus.
    Var revolutionen ikke gennemført i Rusland, var langt flere end 3 mill. døde af sult og sygdom.
    De vigtigste ændringer i historien styres af de materielle livsbetingelser – også kaldt materialismen. Det er muligt at Marx var et dumt svin, men han opdagede og beskrev materialismen videnskabeligt – hvilket ikke direkte har med politik eller religion at gøre.
    For øjeblikket er de materielle betingelser, at jorden er ved at blive katastrofalt overbefolket, der altså kan bidrage til at fremkalde fænomener som islamismens udbredelse.

  50. Af Arne Hornborg

    -

    Krigen mod Islam.
    Velbegrundet fremmedhad og racisme eksisterer, har altid gjort det, vil altid gøre det.
    Intet under at den såkaldte racisme og ikke mindst fremmedhad er stærkt stigende i disse år, hvor vi oplever 5.kolonne islamister besætter den vestlige verden med deres udemokratiske, menneskeundertrykkende lovreligion. Kommer til Europa under falske forudsætninger.
    Al den polemik der er i øjeblikket om moskeerne, deres rabiate antidemokratiske holdninger, deres bevidste forsøg på at handle stik modsat de danske love.
    De unge mennesker må ikke blive FOR DANSKE. Hustruerne der er underlangt mandens vilje i enhver henseende. Unge kvinder der ikke må indgå ægteskab med den person de SELV vælger.
    Muslimerne der FORBYDER deres trosfæller at stemme til såvel kommune- som folketingsvalg.
    Muslimer der frejdigt erkender at for dem, muslimerne, står Koranen over Den Danske Grundlov. At de vil arbejde, bevidst, på at gøre blandt andet Danmark til en islamisk stat. Det samme overalt i Europa.
    Der er muligheder nok i Grundloven til at bekæmpe islam, muslimerne. Kun et spørgsmål om handlekraft fra politikernes side.
    Den danske ligestillingslov ignorerer muslimerne de islamtroende totalt. Kvinder må ikke tage arbejde hvis manden forbyder det. Kvinder og mænd må ikke, i blandet andet moskeerne, sidde i samme lokale.
    Atter er brud på den danske ligestillingslov.
    Under falsk dække af religionsfrihed, ytringsfrihed, demokrati, misbruger de, benytter de sig af i fuldt omfang at afskaffe de selvsamme DANSKE grundlovssikrede, demokratiske frihedsværdier.
    En af de bedste måder at bekæmpe islam, muslimerne på, er at erkende at den frie, demokratiske vestlige verden ER i krig med islam.
    Islams terrorhandlinger, igennem årtier, taler eget tydelige sprog
    Stop al den forvrøvlede pladderhumanisme. Stop i første omgang for al asyl. Send så mange som muligt, helst flere ud af Danmark. Østrig HAR, forståeligt, strammet gevaldigt op. Hvem skulle kunne forbyde Danmark at gøre det samme? VI har ovenikøbet VOR retsforbehold.
    HER bør de Nordiske Lande virkelig stå sammen.
    Lidt flere kritiske, dybdeborende spørgsmål fra journalisternes side ville være ønskeligt. Vi skal have det hele med, ned til mindste detalje.
    Parallelsamfundet har allerede alt for godt fodfæste.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  51. Af georg christensen

    -

    Jeg vil også gerne være med til at væbne mit barn og mine børnebørn til kamp.

    Mit problem er bare, hvem skal de kæmpe imod?.

    Jeg ville hellere væbne mit barn og børnebørn til kamp for LIVET overalt på jorden. Et problem, som jeg nu har overladt til mit barn, og som jeg føler mig tryg ved.

    Et problem, som jeg tror på, at han kan klare sammen med sine børn , uden magtbegærlighed men i forståelse for hinanden og respekt overfor hinanden i LIVET , fuldstændig uden “guldmagernes” selv formerings procesbeskrivelser.

  52. Af Jan Petersen

    -

    Google iøvrigt “Isis supporters work in brussels airport”. Isis klarer både op- og nedturen. Captain speaking – I have a paresuit . . . what about you jerks? Griner!

  53. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Ja, Stakkels Bente ! –Det er helt forståeligt, At du kæmper for dine børn ! –Men nu har vi lige set AT : 30% af DK ´s ungdom (jyderne, der er flyttet til KBHVN. –) Faktisk —-hver weekend –drikker sig fra sans og samling incl. bruger stoffer i så stor stil AT: Det ikke alene er et kæmpe-problem for dem-selv ! –Men burde også være “forældrenes største problem “——Hvordan kan man glemme, AT: det netop er den ungdom, der fik alt –både gratis -indtil flere udd. og selvfølgelig også S.U.–Til det hele –betalt af skatteyderne –Der ikke altid er “forældre ” ! ?–men folk, der faktisk har fravalgt børn fra ! Fordi erfaringen (andres erfaring) Har vist, at kvinder bliver ikke lykkelige af, at få børn ! –De bliver ulykkelige !!

  54. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Kære Bente ! –Det er ikke blevet nemmére det hele ! –Ligesom Mette Frederiksen sagde idag ! –: Anker var Danmark –dengang Danmark var bedst ! –Kunne ikke siges mere tydeligt ! –Danmark er ikke noget godt land i dag ! –Ikke mindst fordi “socialdemokraterne har forvandlet sig til : Grådige folk, der aldrig får nok af materiallisme –De er blevet de rigeste i landet ! –Netop fordi de alle-sammen har siddet i det offentlige Overdrev DK.– Og har hævet højere – og højere lønninger ! –Som vi jo alle ved ER: Erhvervs-livets modige folk, –som tjener pengene til !—Anker Jørgensen var et sødt –og beskedent menneske –der ikke ønskede guld og grønne skove (måske en rig natur –som danskerne kunne gå udi –Men ikke kæmpevillaér til socialdemokraterne –med egne skove –og Strandvejs-ret ! –Så derfor Kære Bente Dalsbæk !–Jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret for dine børns fremtid ! –De må minsanten Kæmpe – kæmpe og kæmpe –For bare at nå op til –eller i nærheden af forældrenes fredelige verden uden trusler med krig –terror –og meget snart fattig-dom ! Fordi Danmark kan ikke –og skal IKKE forsørge den arabiske verden incl. Afrika ! -Som DK.- gennem årtiér har sendt milliarder af kroner til ! –Uden, at der er sket andet end, at de dér har ti-doblet befolknings-tallet !—desolée alors !

Kommentarer er lukket.