Had koster og børnene betaler

Af Bente Dalsbæk 15

Jeg synes egentlig, at jeg som barn blev rimeligt forskånet for at blive spændt for de voksnes vogn, når det kom til at blive »politiseret«. Selv om begge mine forældre i sin tid var tillidsfolk, og især min mor en del af faglige kampe, så blev jeg ikke hevet med til demonstrationer. Min mor havde et princip om, at børn skulle være mere end et stykke over »røvhøjde« – og dermed unge selvstændigt tænkende mennesker – for at deltage, for det var de voksnes kamp.
Selv har jeg, lige siden en onkel uden videre knaldede et »Atomkraft Nej-tak«-klistermærke på mine langskaftede støvler, da jeg var 12 år, haft indædt modstand mod, at voksne bruger børn som reklamesøjler for deres politiske holdninger, uanset hvad den måtte være, og uanset om jeg er enig i budskabet eller ej.
Omvendt har jeg fået ind med modermælken, at det er en voksenopgave at lære sine børn at interessere sig for det omliggende samfund og tage stilling. Jeg bliver ofte udfordret af mine børn på mit verdensbillede – og udfordrer gerne deres. Indrømmet, jeg kan snildt lade mig provokere af et barns eller ungt menneskes lige så firkantede udlægning af verden, som de sikkert opfatter min ditto. Men det hører med.
Muligvis kan man i et eller andet mørkt hjørne komme frem til, at jeg også politiserer, når jeg tager mine børn med til Den Franske Ambassade eller til Synagogen for at vise dem, at man skal vise sin respekt for dem, der har bragt det yderste offer på uretfærdig vis. Men demonstrationer må ungerne selv finde ud af, hvis de føler, at noget er demonstrerbart. Dem om det. Det kan dog aldrig blive i min gård, at der er politikerbilleder på fastelavnstønden, uanset hvem det er.

Men det slår mig, selv om sammenligningen ganske vist tager et langt skridt hen over kompleksitet og dybere nuancer, så er der et fællestræk til verdens konflikter: Hvis man serverer forudindtagethed, fordomme eller had ved middagsbordet, er det penselstrøg for penselstrøg på de åbne børnehjerner med til at formørke deres sind, æde deres medfødte åbenhed og nære det had, der slet ikke er deres, men de voksnes. Uanset konteksten er det med til at gøre dem til kanonføde i de voksnes »os« og »dem«-krig, hvad enten den føres på Facebook, til fastelavnsarrangementer eller på langt voldeligere slagmarker.
Dette siger jeg med et nyligt besøg i Israel og Palæstina på nethinden, hvis indtryk jeg endnu fordøjer. Det har bibragt mig et indblik i, hvor kompliceret denne konflikt, som jeg bestemt ikke skal gøre mig hverken til dyb kender af eller dommer over, er. Men det gav mig et førstehåndsindtryk af, hvad der sker, når børn ikke har muligheden for at melde sig ud af, endsige blive skånet for de voksnes konflikt.
Indoktrinering følges hånd i hånd med konspirationsteorier – og ja, også vold og voldsomheder, som ikke er for børn, men er blevet det. Desværre efterlader det mig forstemt, for uanset om der kan findes en løsning på denne eller andre konflikter fra nær og fjern, kræver det generationer at reetablere disse børn og deres senere børns fordomsfrihed. Det kunne man måske i stedet samtale med sine børn om ved middagsbordet: At had koster, og at det er børnene, der betaler prisen.

15 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Bente Dalsbæk citat: “Indoktrinering følges hånd i hånd med konspirationsteorier.”

    Du har med garanti ikke den fjerneste idé om, hvad en konspirationsteori er!

  2. Af preben jensen

    -

    Vi lever i forrykte tider, og utallige børn betaler prisen for den nærmest totale mangel på moral og fremsynet fornuft som præger cirka tre fjerdele af politikerne, journalisterne, bureaukraterne, rødstrømperne, europaterne, indvandringslobbyisterne og vælgerne. I stigende omfang overlader danskerne deres egne børn til STATENS/SYSTEMETS, “experternes” og familiebureaukratiernes iskolde og hjerteløse “omsorg”. Oveni hjælper mange danskere….. med at holde politiske processer i gang, der kan ende i barbari og Danmarks ødelæggelse og undergang = INGEN FREMTID til hundredtusindvis af danske børn.

  3. Af A. Th. Andersen

    -

    Børn er meget fintfølende “seismografer”. Hvis du taler med mennesker, der var børn i Danmark under Anden Verdenskrig ,vil du opdage, at de tit var i besiddelse af oplysninger, der kunne blive farlige for deres familie. Selv om deres forældre gemte, de illegale blade, fandt ungerne dem, og de vidste også, hvem der var børn af værnemagere.

    Alle ghetto-områder er plastret til med paraboler, og tusindvis af børn i Danmark og andre vesteuropæiske kristne lande kommer fra hjem, hvor arabisk tv kværner løs en stor del af døgnet og omtaler omgivelserne som vantro og kuffar. Det er mange år siden, at europæerne chokerede fik indblik i, hvad propaganda-tv for børn beskæftiger sig med i Gaza, og hvad meget populære tv-serier kan handle om i Mellemøsten og Nordafrika. Vi ved også, at israelske børn nødvendigvis må instrueres i selvforsvar under terror, og at de i den sydlige del af landet kan blive nødt til at søge i beskyttelsesrum mange gange om dagen, når raketterne rammer deres landsbyer.

    Tror du virkelig, at vi kan gøre noget ved det? Det er selve situationen, som de voksne og deres politikere har fået etableret, der er noget galt med. At handle i den bedste mening er ikke nok. Hadet vil brede sig, fordi nogen ønsker det og koldsindigt kalkulerer med, at hver terrorhandling vil få det til at vokse.

  4. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Danskernes børn kan komme til at leve i en grusom og mareridtagtig fremtid. Læs Berlin ge rens artikler om forfald, opløsning, kriminalitet og nye sygdomme mv. Og se “Plageåndernes legeplads” i jp-debatten!!! Eller læs 180g/den korte/snaph.

  5. Af Niels Juul Hansen

    -

    @A. Th. Andersen

    “Vi ved også, at israelske børn nødvendigvis må instrueres i selvforsvar under terror, og at de i den sydlige del af landet kan blive nødt til at søge i beskyttelsesrum mange gange om dagen, når raketterne rammer deres landsbyer.”

    Ja det er forfærdeligt, så mange børn, der er blevet dræbt og lemlæstet af bomber – især fra kampfly – i Israel-Palæstina konflikten.

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    @A. Th. Andersen

    Apropos ovenstående.

    “Ifølge FN blev 1500 civile palæstinensere dræbt i Gaza i 2014, her af 550 børn. Til sammenligning mistede fire israelske civilister og et barn livet i forbindelse med kamphandlingerne”.

  7. Af N Jensen

    -

    OK,hvis jeg har forstået dig ret:

    Du vil altså starte med at etablere en perfekt verden, hvor der ikke er kamp om knappe ressourcer (jord, vand, olie, penge, magt, smukke kvinder, etc).

    Derefter vil du indoktrinere alle tilbage til tilbage til deres oprindelige, uskyldige tilstand.

    Er der noget at sige til, at vi mænd ryster på hoved over disse vanvittige kvindelige fantasier ?

  8. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Så er konvertitten n iels ju ul hansen som sædvanlig fremme med sine indlæg til støtte for godheds- og indvandringsindustrien og islamiseringen af Danmark og hele verden. Ju ul påstår ganske vist at han er ateist, men det er næppe troværdigt. Ihvertfald er han iflg. egne oplysninger muslimsk gift, og det er vel ikke helt tilfældigt.

  9. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Preben Jensen

    “Så er konvertitten n iels ju ul hansen”

    Hold nu op med dine løgne og husk på, at det er menneskeligt at fejle, men at fremture er forkasteligt.

    Hvis du slår hovedet ind i en mur og hører en hul lyd, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er muren, der er hul.

    P.S. Du har stadig ikke fået repareret dit tastatur.

  10. Af Benny b

    -

    Ja, Muslimernes had koster.
    og Danskerne betaler regningen med penge, liv og land.

  11. Af A. Th. Andersen

    -

    Niels Juul Hansen, jeg har set, hvordan du opfører dig på bloggene og vil ikke diskutere med dig.

    For mig er et barn et barn uanset etnisk oprindelse etc., og jeg er sikker på, at hvis Bente Dalsbæk og jeg boede i Gaza med små børn, ville vi ikke helme, førend vi havde fået bygget beskyttelsesrum til dem og andre børn. Som det er nu, er det tunneller ind under Israel og i Sinai, der bruges kræfter på.

    Jeg linker til et billede, der har gjort stort indtryk på mig.

    http://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE8446828/dansk-kvinde-reddede-udstoedt-toaarig-heksedreng/

  12. Af A. Th. Andersen

    -

    Billedserie om lille dreng.

    http://www.boredpanda.com/nigerian-starving-thirsty-boy-hope-rescued-anja-ringgren-loven/

  13. Af hans andersen

    -

    Hvis hele ens kultur bygger på at alle der ikke er medlem af ens røverbande skal udplyndres og aflives, så er had en ventil der gør det muligt at leve med sin overtro og undgå at miste fostanden.

  14. Af P Christensen

    -

    Israel Palæstina konflikten holdes i evig live af, at man – modsat andre politiske ideologier – stadig lader religioner være hævet over kritik .
    Ikke mindst selvkritik.

    På denne måde vader man stadig rundt i den mentale stenalder-suppedas,
    og vi ser den uimodsagt udbredt til vore breddegrader.

  15. Af N Jensen

    -

    Nu er jeg klar over, at psykologi ikke er en spidskompetance blandt jurister.

    Jeg håber derfor at du kan blive lidt klogere ved at læse dette link:

    http://www.dr.dk/levnu/psykologi/brevkasse-hvorfor-putter-vi-altid-alle-mennesker-i-kasser

    God fornøjelse !

Kommentarer er lukket.