‘Ser jeg god ud i de her holdninger?’

Af Bente Dalsbæk 26

Vi ligger som vi har redt på værdiløshedens leje; nærmest ude af stand til at få rejst os op igen. Ligegyldighed, overladning af værdibegrebet, berøringsangst og tilsat lidt ’Ser jeg God ud i de her holdninger?’, som er blevet meget moderne de seneste måneder, har gjort, at vi har visket os selv ud. Dermed står vi og vores værdier også utydeligt for andre. 

Kulturministeren sætter i disse dage flere ord på den kanon om danske kulturværdier, han lancerer i det nye år. Formålet er at styrke identiteten og give et modsvar til radikalisering, og kanonen ser ministeren gerne med tiden indgår i indfødsretsprøven.

Det første jeg hev op af menings-tasken var egentlig lidt skepsis: kan man overhovedet sætte de danske kulturværdier sådan op? Kan en kanon overhovedet fungere som et styrkeapparat for en national identitetsfølelse? Hvordan vil en sådan kulturkanon stå i debatten – blandt andet spejlet i de erfaringer vi har haft med tidligere tiders kulturkanon, som den daværende kulturminister Brian Mikkelsen stod fadder til i 2005, og som udkom i 2006, altså for snart 10 år siden? Jeg behøver ikke minde nogen om, at det var i slipstrømmen på Mohammedkrisen, hvor en hel central værdi i vores samfund – ytringsfriheden – helt oppe og klaske sammen med de religiøse følelser.

Men det var måske netop refleksionen tilbage i tiden, der lagde min skepsis ned. For enig eller uenig var det en meget væsentlig debat, der kom ud af det dengang – om end jeg stadig vil hævde, at debatten til tider var for de alt for få, og havde mere spalteplads i Weekendavisens og denne min avis’ spalter end den havde plads hjemme ved middagsbordene.

Det håber jeg, at man er blevet klogere af siden, for hvis man i særlig grad skal bruge en kanon til at styrke en national identitet, så må og skal den kunne diskuteres mange andre steder end blandt The Usual Kultursuspects i debatspalterne og på de sociale medier. Derfor håber jeg meget, at oplægget til kanoen kommer til at indeholde en nytænkende måde at brede debatten ud på.

For diskussion skal der til. Personligt mener jeg, at vi konstant ad diskussionens vej må synliggøre, at der er nogle værdier, der er bedre end andre. Jeg mener også, at vi har en national identitet i Danmark, som altså ikke er en modsætning til også at have en international identitet i min optik.

Det er blevet mere påtrængende i de her år, at vi viser en større værditydelighed. Det gælder især overfor dem, der har en tydelighed omkring værdier, som slet ikke er med på vores demokratiske balkort: undertrykkelse af kvinders rettigheder, social kontrol, mundkurv til religionskritikere, pres på andre til at undlade at deltage i samfundet osv.

Det bliver af nogle tolket som en mental ’hertil og ikke længere’-holdning i forhold til at byde nye borgere op til dans. Det er det ikke. Jeg synes godt, at vi kan danse sammen, men det er altså til tonerne af et demokratisk orkester. Dét er ikke til diskussion.

Men jeg aner, at der kommet en ny omgang af berøringsangst hos nogle i forhold til netop disse spørgsmål. En berøringsangst som er set før Mohammedkrisen satte projektør på det. Fører berøringsangsten os mon ind i en ny bølge ‘kulturrelativisme’, hvor alle værdier er så lige, at de bliver inderligt ligegyldige?

Jeg tænker, om det skyldes den store polarisering, der har været i flygtninge- og migrantdebatten. Her er det bedst at høre til hos de Gode, og det mindste pip om antalsregulering, krav til nyankomne især i forhold til demokratisk tankegang og levevis, bringer automatisk afsenderen over på The Dark Side. Dér hvor 21,1 procent af stemmeberettigede danskere befandt sig efter den 18 juni 2015, og som udløste en massiv ’jeg er flov over at være dansker’-bølge.

Det er jeg som bekendt ikke, selvom jeg bestemt er kritisk overfor noget af dét, der foregår. Hvilket i øvrigt er en væsentlig værdi –  ja, det er en ret, jeg har – at jeg må kritisere magthaverne.

Men jeg er helt klar over, at vi ligger som vi har redt på værdiløshedens leje;  nærmest ude af stand til at få rejst os op igen. Vi har nemlig forsømt i egne rækker at holde fast i samtalen om vores værdier, og de fleste forældre er i dag end ikke i stand til at forklare deres egne børn, hvorfor f.eks. kvinders ret til at bestemme over deres eget liv, uddannelse, valg af ægtefælle og seksualitet står over f.eks. religionsfriheden (eller religionsfriheden, der bliver brugt som undskyldning for udøvelsen af middelalderlig tankegods). Det er ellers en af de nemme.

Vi hverken kan/gider/orker at forklare vores børn, hvad det vil sige at være en del af det fællesskab, vi kalder samfundet. Vi gider ikke forklare, at dine borgerpligter i den anledning ikke bare handler om at stemme, men blandt andet også om at opføre sig ordentligt, tage vare på andre, tage vare på de fysiske ting i det offentlige rum, stræbe efter at kunne forsørge sig selv, bidrage til fællesskabet og meget, meget mere.

Vi har visket os selv ud, og dermed står vi og vores værdier utydeligt for andre.

For nogle handler det om berøringsangst overfor at sige til andre, at de må flytte på sig, f.eks. på deres holdninger til kvinder. Nogle gange tilsat lidt: ’Ser jeg God ud i de her holdninger?’, som er blevet meget moderne de seneste måneder, hvor selfiestangen for alvor har gjort sit indtog dér, hvor gode gerninger ellers ikke før i tiden ikke kom anstigende med eget udstillingsvindue.

For andres vedkommende handler det om en polariserings-fatigue (som jeg såmænd godt forstår).

Det betyder, at vi alt i alt er vi endt dér, hvor vi har glemt helt grundlæggende værdidiskussioner hjemme hos os selv. Vi ved ikke engang helt, hvordan vi skal tale om det, selv hvis vi ville. Årelang ligegyldighed i forhold til at videregive værdierne i egne rækker, har gjort hele sproget omkring værdierne til oplagte mål for kidnapning af overagressive værdikrigere, der lader ordene på en måde, der efterlader os andre med en mærkelig smag i munden, hvis vi bruger dem. Vi har ikke længere et naturligt sprog at bruge til hvad der burde være naturlige værdidiskussioner omkring middagsbordet. Så hvordan kan vi forsvare vores værdier – og dermed styrke en national identitet – hvis vi ikke engang kan forklare dem til vores egne børn eller diskutere på en ordentlig måde med familie og venner?

I den henseende tænker jeg, at en god og meget bred folkelig debat om vores kulturværdier, kan være udmærket til lige at støvet værdikendskabet af og minde os allesammen om, hvad det er for et fundament, vi står på: demokratiets.

26 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Helt enig, Bente Dalsbæk.

    Det vil være kanon at sætte mere fokus på dansk kultur, værdier og identitet.

    Især værdier og identitet. Kultur kan vi slå op i store værker – også hvor i verden inspirationen til dansk musik, kunst, litteratur o.s.v. kommer fra.

    Lidt sværere er det med værdier (nydansk for indvandrings-flygtninge – og religionspolitik) og identitet.

    Hvad må vi kritisere?

    Alt efter min mening – lige fra Muhammedtegninger til en tegning, der her i juletiden og partiernes kamp om de kraftigste flygtningestramninger i mands minde, henviser til en strofe, der handler om, at ‘når du strammer garnet, kvæler du jo barnet’.

    Med hensyn til værdier og identitet er det vigtigt at se, hvor hurtigt begge ting kan skifte. Indenfor ganske få årtier, så man skal nok være ret påpasselig med ikke at være for skråsikker på, hvad det vil sige at være en (speciel) dansk værdi.

    Hvis man eksempelvis ser på et parti som Venstre, havde det for få år siden en statsministerkandidat/tidligere udenrigsminister, der ikke brød sig om Dansk Folkeparti og sagde, at DF aldrig blev Venstres parlamentariske grundlag. Med en ny formand kom der andre boller på suppen. Nu blev det fremhævet, at V og DF havde værdifællesskab.

    På samme måde ser du partiledere på venstrefløjen, der vender og drejer som populistiske vejrhaner.

    Jeg håber, at vi i Danmark vil være i stand til at løse den identitetskrise, der i lang tid har eksisteret imellem danskere i storbyer og danskere udenfor. Når vi har løst den krise tilfredstillende, så kunne vi (måske) overveje, om vi skulle diskutere, hvordan vi løser de problemer, der kan opstå, når mange mennesker med en anden kultur/religion søger til Danmark.

    Personligt foretrækker jeg Bertel Haarder fremfor Brian Mikkelsen til at kortlægge vores egen kultur, identitet og værdier. Han har gjort det fremragende med folkemøderne på Bornholm.

    Det bliver ikke bare “pis mig i øret!”.

  2. Af Niels Andersen

    -

    Endnu et håbløst naivt forsøg på at bekæmpe islamisering, radikalisering o. lign. med ORD. I pladderhumanister tror fortsat, at vi kan bekæmpe dette onde med ORD. Ord som ingen gider høre på, hverken muslimer eller etniske danskere. ORD som ikke kommer til at gøre nogen forskel.

    Hvis vores forsvar mod den igangværende indvandringsinvasion alene er prædikener, misforstået næstekærlighed og vend-den-anden-kind-til, så ender vi på korset som Jesus med muslimerne som vores bødler.

  3. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det muntre ved sådan et projekt er, at det lige så godt kan ende med at understrege, hvor forskellige vi er, for hvordan opnår man enighed om, hvad der er dansk kultur, og hvad der ikke er det? Er Kierkegaard dansk kultur? Jo, det er han nok; men hvor mange har egentlig læst noget af manden? Er Kim Larsen dansk kultur? Jamen, jeg vil hellere lytte til Wagner og min kone til Bob Dylan. Og sådan kan man blive ved.

    Det var dog sådan, at da jeg tog en tysk kollega op på Frederiksborgmuseet med alle de nationalromantiske malerier, sagde han bagefter: Nu forstår jeg, hvorfor Lemche ikke mener, at det gamle Israel var en nation, for for en dansker er der kun én nation, Danmark.

  4. Af iben andersen

    -

    DET NATIONALE DANSKE DIGT
    Hygge er dansk. Den danske ketchup fra Beauvais. Meget dansk. Og så er det dansk at se fjernsyn. Fjerne syn ser vi på. Vi er danske sammen. Den danske kornmark er dejlig. Kornmark er dansk. De fremmede er ikke danske. Vi er hyggelige danske. Dejlig er dansk og kan ikke oversættes. Hygge er dansk. Det kan ikke oversættes. Danske landbrug er hyggelgie. Også grisen. Det er dansk med gris. Man spiser den kun i Danmark. Gris. Et dansk dyr. Meget dansk er det også at se på havet. Havet er dansk. Vand er dansk. Vi har havet som noget særlig dansk. Kornmarkerne. Danske kornmarker. Blid brise. Særlig danske med denne brise. Særlig dansk væremåde. Særlig dansk humor. Dansk mentalitet. Dansk udseende mand. Dansk smag. Dansk beskæftigelse. Typisk dansk. Og de helt særlig danske metoder til afbrænding af lig. Temperaturen højere i ovnen end i Portugal.

  5. Af NIels Th. Andersen

    -

    Det har været undervejs de senere måneder, men nu har du definitivt været en tur forbi håndvasken og bedre sent end aldrig, Bente Dalsbæk.

    “Vi hverken kan/gider/orker at forklare vores børn, hvad det vil sige, at være en del af det fællesskab, vi kalder samfundet, og at dine borgerpligter i den anledning ikke bare handler om at stemme, men blandt andet også om at opføre sig ordentligt, tage vare på andre, tage vare på de fysiske ting i det offentlige rum, stræbe efter at kunne forsørge sig selv, bidrage til fællesskabet og meget, meget mere.”

    Er det nu også sådan, eller skriver du ikke om dig selv, fordi det er lidt mere kompliceret i en familie som din? Hverken jeg eller mine jævnaldrende venner har handlet på den måde, og vi har hele tiden været imod den udvikling, som du tidligere har plæderet for. Det har været meget opad bakke ikke mindst ift. skolen. Vi har også flere nationaliteter i vor nærmeste familie, men jeg har vitterligt forsøgt igen og igen at gøre mit afkom bekendt med det, som jeg finder bevaringsværdigt i dansk skik og brug. Jeg har sågar i desperation brugt Henrik Jensens bog “Det ordentlige menneske” som en gave i utide men tvivler på, at den er blevet åbnet.

    “Vi har visket os selv ud, og dermed står vi og vores værdier utydeligt for andre. Tilsat lidt berøringsangst og lidt ’Ser jeg God ud i de her holdninger?”

    Nej, det har vi ikke. Du og Politiken med følge har gjort jeres til at viske os ud, men vi er mange andre, der troligt har taget alle de tæv, I uddelte, mens I hyggede jer under glorien. Det er ikke, fordi jeg har behov for selvbekendelser fra din side, for jeg synes, at det hele er ret oplagt, men det ville have klædt dig, hvis du havde skrevet i jeg-form i stedet for som “vi”. Først nu, hvor Danmark er ved at tabe noget dyrebart på gulvet, og vi formodentlig kun kan gøre os håb om at redde nogle stumper, er I begyndt at lette presset mod os andre, så at I igen føler, at I er på det rigtige hold.

    Niels Peter Lemche, synes du virkelig, at din anekdote er god? Da jeg som teenager besøgte Nordiska Museet i Stockholm kom jeg lidt forvirret ud derfra. Det var første gang, jeg så Danmark beskrevet som arvefjenden, og sådan var det hele vejen igennem. På andre europæiske og amerikanske museer har jeg ligeledes oplevet, at det nationale var i fokus. Da jeg var med mine forældre på Sønderborg slot, efterlod det mindet om et tappert nederlag mod de tyske fyrstedømmer, der i 1871 tog skridtet fuldt ud og blev samlet til det, vi i dag kalder Tyskland og med EU og Angela Merkel pt. er helt i lommen på. Jeg har altid følt mig som både dansker og europæer, det lader sig sagtens gøre, man behøver ikke at vælge, men jeg nægter at viske mig selv ud som nul og ingenting i forhold til resten af Europa og verden, for jeg har mange års erfaring for i ind- og udland for, at der findes nogle danske grundholdninger, som er meget værdifulde og værd at tage vare på, men som det danske undervisningssystem er langt på vej til at have undermineret.

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Hej Niels,
      Du må lige forklare mig, hvad det er jeg hidtil har plæderet for, og hvad er det efter din opfattelse vasker af hænderne?
      Og så vil jeg gerne præcisere, at når jeg benytter ‘vi’, så er det ganske bredt – og måske er det forkert brugt i denne sammenhæng. Det var mere for at præsentere en større gruppe, der er lidt diffust defineret.
      For helt personligt orker jeg og har jeg orket i årevis at tale med mine børn om værdier, om tro, om fællesskab og ansvar og pligter. Personligt lyder det som om du og jeg er helt på linje i opdragelsen af børn, også af den flerkulturelle af slagsen.

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    Så længe vi beholder det danske sprog, vil der være en dansk kultur.

    Også selv om en dansk politiker mente, at Danmark var for lille et sprogområde til at have en kongelig ballet. 🙂

  7. Af Axel Eriksen

    -

    At være dansk er i al væsentlighed, at kunne forstå og tale det danske sprog og kunne forstå dets nuværende demokratiske samfundsopbygning. Dansk kultur er ikke alene at have kendskab til at demokratiet er selve grundstenen – men også at efterleve demokratiets spilleregler!

    Der er så meget andet, der er dansk kultur: Fælles historie og litteratur etc. – men måske er det her, at værdierne er ved at smuldre med det danske undervisningssystems deroute!
    Dansk kultur er da også, at vide noget om ved selvsyn, at have bevæget sig rundt i dette “kæmpestore” land og sætte pris på det landskab, der kendetegner Danmark – i samme grad som andre sætter pris på deres eget lands geografi – det er måske også her der ved at ske et værdiskred!

    Og så have lidt GENEREL VIDEN om, at vi ikke er de eneste i verden, der kan lide at se bølgende kornmarker og et hav, der afspejler sig i forskellige former. Det er ikke specielt dansk. Det er i øvrigt heller ikke specielt dansk at spise grise. Det gør man over hele jordkloden – bortset blandt muslimer og jøder!

    Hvad, der måske – måske ikke? – er specielt dansk blandt den unge generation i dag – Iben Andersen – er evnen til at generalisere om noget, man er komplet uvidende om!

  8. Af Jan Petersen

    -

    Ikke med ét eneste ord nævner Bente Dalsbæk de gældende spilleregler for Danmark – nemlig globalisering. I et globaliseret Danmark er selvsagt enhver national kultur kanon værdiløs – et tomt slag i luften!

    Dagens danske “kultur” kanon kan læses i diverse FN-traktater og ditto EU-regler. Folketinget er reelt sat skakmat, hvad dansk kultur- og værdipolitik angår!

  9. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Axel Eriksen

    Jeg er glad for at jeg, på trods af vores mange uenigheder, helt deler din holdning i dit indlæg.

    Så er der håb forude. 🙂

  10. Af p jensen

    -

    I Mexico er fred, demokrati, velfærd og tryghed nu mere eller mindre fortid. I store dele af landet er lov og orden afløst af gangstervælde, og borgere, politifolk og studenter er blevet skudt ned på stribe. Journalister og embedsmænd er blevet hængt i lygtepæle, træer og fra vejbroer. I Sverige er velfærdsstaten og lov og orden også på vej mod sammenbrud. I Danmark er vi endnu ikke helt så langt ude på overdrevet, for vi er jo nok 2-5 år bagefter Sverige. Men tænke sig at V og løkke lovede straks-stop for mere indvandring, og så nu har sagt ja til at modtage yderligere 50.000 migranter, som med familiesammenføring mv. bliver til mindst 250.000 ekstra indvandrere. Det er jo nærmest sind s sygt og en tidsindstillet bom be under Danmark.

  11. Af Bjarne Nielsen

    -

    Det ville være rart med flere punktummer. Således ville flere almindelige mennesker også kunne have glæde af det iøvrigt interessante og relevante indlæg..

  12. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt, hvis jeg var mor til Tobias og Hannibal, ville jeg skamme mig dybt over det totale mess, jeg hidtil har siddet og plæderet for!

  13. Af Søren von Marx Sørensen

    -

    “Værdikanon og mundkurv til religiøskritikere”
    Dalsbæk

    Ævl!
    Ingen religionskritik mod kristene men især jøder tillades i borgerlige medier.
    Der er dog ingen nedre grænse for muslim hån!
    Alle religionsværdier er lige ligegyldige!
    Houston we have a problem here!

    Mvh ateisten!

    “Vi står på fundamentet demokratiet”

    Vrøvl! Er ingen ytringsfrihed i borgerlige medier for kritikere af dette plutokrati! Men kan dk få demokratiet tilbage? Det er kampen idag!

    Lad os stemme om indvandring, og værdi kanoner og udmeldelse/indmeldelse af internationale konventioner/EU!

  14. Af Søren von Marx Sørensen

    -

    Preben Jensen

    Som fhv. Bosiddende i Mexico i halvandet år har du en pointe!
    Mord er nu dagligdag der, som det er i endnu videre niveau i central Amerika.
    Den amerikanske borgerlige overklasse vil jo have deres kokain?

    Flere 100 tusinder der er døde det seneste 10 år. 100 gange flere end alle terrorangreb i vesten over tid! ..-al tid -og på 10 år!

    En frigivelse af narko vil gavne dk også, via mindre kriminalitet, skatter og sikre “bevidsthedsudvidende /idiot udvinde” stoffer. “If you cannot beat them” , beskat dem og betjen samfund bedst!

    La støtter op om her her stærkt!
    De er trætte af at må købe deres narko sort og ulovligt på Christiania , og ønsker blot at være kendte som White collar kriminelle, og ikke længere også som blue collar kriminelle på champagnefesterne. De ønsker naturligvis også selv at stå for fremtidig salg her selv!

    Men det skal Staten Danmark, og ikke private aktøre!

  15. Af Rikke Pedersen

    -

    Kæreste Bente. Denne gang har du virkelig fået ramt noget ømt…. 🙂 Ja, det kan jeg tillade mig at tolke udfra de fuldstændig vanvittige kommentarer du høster. Jeg er da målløs over en ” JAN ” der pludselig forestiller sig at være mor til dine børn 🙁 og andre humørforladte kritikere der åbenbart fik presset dit indlæg langt ned i halsen… jeg tænker nogen må have påtvunget dem læsningen for de kunne åbenbart ikke lade være. Fra mig skal bare lyde en stor TAK for et godt indspark. Jeg føler mig ikke voldsomt angrebet ( som visse andre i denne tråd ) , men en smule eftertænksom. Jeg vil tro at det er meningen med debatten. At åbne op for tænksomheden og få lyst til at gøre debatten nuanceret. Godt nytår – keep your head up .

  16. Af Carsten Aagaard

    -

    Når man formulerer en kanon, opstiller man et kampfelt. Det ved kulturministeren alt om. Det var ham der nedsatte det udvalg som udgav Dansk Litteraturs Kanon i 1994, og det gik ikke stille for sig. Nu kridter han en bane op igen, og det skal blive interessant at se, hvem der vil spille på den. Godt at der stadig er en politiker i Folketinget, der tager sit arbejde alvorligt og insisterer på oplysning og demokratisk debat.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Bente rammer, vanen tro, ingen ting – det er det, der er pisse frustrerende ved Bente!

  18. Af Henrik S

    -

    Med mindre man gør danske kulturværdier til faste spilleregler i Danmark , vil en kanon kun have symbolsk værdi.
    Det betyder straf hvis disse spilleregler ikke overholdes.
    Det nytter ikke noget , at Danmark giver kontante præmier til mennesker der nægter at give hånden til kvinder.
    Alle fremmedartede ,dem og os ,tilkendegivelser , som stramt siddende hovedtørklæder bør ikke være tilladt i offentlige stillinger.
    Madplaner i offentlige institutioner bør være dansk og ikke muslimsk osv osv
    Men jeg forudser at sådanne regler aldrig kan gennemføres i Danmark , med alle de rabiate venstreorienterede “humanister” landet består af . Mennesker som er totalt ligeglade med dansk kultur og danske værdier og kun glæder sig over , at disse forsvinder.
    De kalder det frisind og frihed , når svinekød forbydes i børnehaver.De mener selv , de er åh så gode , når de ofrer danske børn på islams alter.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Den værste gyserroman, jeg nogensinde har læst, hed “Gamle danske egnsretter”! Hovedbestanddelen var kål og flæsk. Siden har det ændret sig, men der er ikke meget i det nyere ‘traditionelle’ danske køkken, der ikke er importeret, ikke engang frikadellerne. Det fortæller noget om dansk kultur, som slet ikke er ringe, men altid opstået i sammenhæng med udlandet. At tro på en isoleret, dansk kultur–og så er det ligegyldigt, hvad vi taler om–er utopisk. Uden verden omkring os var der ingen dansk kultur.

    Det hele er så forfærdelig absurd. Man kan lave alle de DNA-analyser af danskerne, man vil, men resultatet vil altid være, at danskerne er et miskmask af mange nationer. Det er også tilfældet for alle andre europæere bortset, måske, for svenskerne nord for Småland.

    Så, hvis man vil udvikle den danske kultur, må det ske i diskussion med kulturerne omkring os og især i diskussion med de nye kulturer, som allerede er her. Alt andet er stillestående og uproduktiv nostalgi.

  20. Af Helge Nørager

    -

    Hr. Niels Peter Lemche.
    Hvornår kom kartoflen til Europa, hvis de ved et så banal ting,
    Hvor længe gik der før den blev kost i Danmark.
    Hint…Glasproduktion, fældning af jyske skove, kartoffeltyskere og brændevin……………..

    Kål, var basis kost i hele Europa, og selvfølgeligt vil gamle egnsretter have kål, hvor uvidende kan man dog være om fortiden for almindelige mennesker.
    Egnsretter betyder ikke mad for eliten, for kun spises af få.

  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    Helge Nørager,

    som du sikkert ved, var det Walter Raleigh, der bragte kartoflen til Europa på Elizabeth Is tid. Det tog sikkert sin tid, før den blev almindelig føde. Men jeg har ikke en idé om hvornår.

    Kål var nok ikke så meget basisføde i Italien og Spanien, ej heller i Frankrig.

    Men jeg ved ikke, hvor du vil hen.

  22. Af Henrik S

    -

    Niels Peter Lemche
    Ja der er ikke megen dansk kultur over dig.
    Der findes intet bedre ret end hvidkål , stegt flæsk og persille sovs en kold tåget dansk vinterdag foran ildstedet.

  23. Af Jan Petersen

    -

    Selv en dansk professor, bosat i Sverige, bringer vel sine danske traditioner med sig. Personlig har jeg aldrig mødt danskere eller andre folkefærd, der ikke bosætter sig blandt ligesindede (ghetto)!

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    Henrik S,

    Jeg ville nok foretrække en flæskesteg. Kan godt undvære hvidkålen.

    Og Jan Petersen,

    Et mirakel, vi er enige! Lad det ikke blive en vane. Svenske lokalretter som surströmming og lutfisk kan nok få en til at holde fast ved de danske traditioner; men deres juleskinke er god.

  25. Af Lasse Petersen

    -

    Lemche din uvidenhed er helt og aldeles uden historiske huller!

    Kartoflen kommer fra Andesbjergene og kom retur til Europa via de spanske erobrer!.

Kommentarer er lukket.