Debattoget kørte uden mig

Af Bente Dalsbæk 30

Jeg har ikke ytret mig ’i debatten’ efter fredag den 13. november. Muligvis til nogle læseres glæde, måske er jeg heldig, at det også er til nogles ærgrelse. Muligvis har min redaktør noteret min inaktivitet med irritation.

Men jeg indrømmer det blankt: jeg har ikke anet, hvad jeg skulle skrive. Jeg har simpelthen ikke været i stand til at sætte ord mine tanker omkring på terroraktionen i Paris og de ufatteligt mange døde eller sårede. Ingen ord forekom mig at række. Ej heller rakte mine ord i efterdønningerne af hvad der skete i byernes by. Og jeg har slet ikke haft nogle ord til den debat, der udspillede sig på de sociale medier, på avisernes debatsider og på TV-skærmene. Så jeg tav. Jeg sendte stort set kun mine tanker og kondolencer til de dødes familier og de sårede og deres familier via Twitter. Mine hænder standsede over tastaturet, når det handlede om at give et debatbud på det skete. Hvorfor?

Fordi helt som forventet ankom godstoget fuld af bebrejdelser til perronen på debattens hovedbanegård, Facebook, minutter efter de første valgte at klæde deres profilbillede i trikoloren: hvor kunne de ignorere dem, der døde i Libanon dagen før eller de, der havde mistet livet i talrige, ja næsten daglige angreb et eller andet sted på kloden? Hvorfor var folk ikke lige så engagerede i Israel-Palæstina konfliktens ofre? Hvorfor denne ego-orientering omkring egen verdensdel?

Inden dødstallet var endeligt opgjort, stillede alle hinanden til regnskab for alt. Jeg havde lyst til at sige: ‘vent lige lidt; jeg er ikke færdig med at begræde de tabte liv..’

Men nej, næste tog ankom ti minutter senere, og ud væltede så alle de andre løftede pegefingre: Så var det den hårde tones skyld.  Hvis det ikke lige var engagementet i Irak og andre steder. Set fra den anden side var det blødsødenhedens, velkomstkomiteerne og de alt for åbne grænsers skyld.  Jeg tav igen. Jeg orkede ikke at jagte det ledige standpunkt, som jeg desværre også ved kan være debattørens rangerlokomotiv, som man kan gribe til, når køreplanen ikke levner meget plads til egentlig refleksion, men kun til at ankomme med hurtige opdateringer, der helst skal udstille andres idioti og manglende overblik over Verdenssituationen som sådan.

Så jeg tav lidt mere, mens der nu ankom et par vogne pakket med frygt-bashing: Dem, der indrømmer, at de er bange, er nogle kyllinger. Omvendt har dem, der ikke lader sig rokke og vil fortsætte med at leve deres liv uanfægtede, ikke fattet en meter, og er nærmest lidt Putin’ske i deres overmod.

Men mens jeg har tiet, har jeg tænkt:

Nej, jeg nægter at sammenligne den enes død med den andens, men ja jeg har en stærkere identifikation med noget end noget andet, men synes ikke, at det gør ét eneste menneskeliv mindre værd. Jeg har respekt for, at andre har deres hjertelodder i andre vægtskåle. Nej, jeg synes ikke det er den hårde tone eller velkomstkomiteerne, men meget mere svært og krydret med dagsordener i regimer og krigsorganisationer, som er enkle i al deres kompleksitet. Og dødelige for mennesker og værdier. Nej, jeg kan ikke sige mig fri for frygten, men er irriteret over at give terrorister den sejr.

Og endelig: Ja, dette indlæg er sent ude i forhold til, at debattoget allerede er kørt videre for flere uger siden, hastigt på vej mod nye perroner, hvor de nedladende kan holde fest med de vrede. Men jeg valgte altså at stå på perronen og bare tænke.

30 kommentarer RSS

  1. Af Søren von Marx sørensen

    -

    “Og mens jeg har tiet, har jeg tænkt:
    Nej, jeg nægter at sammenligne den enes død med den andens, men ja jeg har en stærkere identifikation med noget end noget andet, men synes ikke, at det gør ét eneste menneskeliv mindre værd.”

    Åbentbart har du tiet for langt!

    Du burde sammenligne “den enes” død med den anden. Eksistere ikke anden anstændigt målestok”.

    Ingen er større end deres mindste!
    Nogensinde!

  2. Af Benny B

    -

    Det skal du ikke bryde dit kønne lille hoved med min due.
    Debatten har ikke flyttet sig en millimeter. Løkke, Vatpinden og Uffe eller anden mands søn prøver stadig at overbevise vælgerne om, at grænser er det værste der findes næst efter kønsvorter, ligtorne og skørbug.
    Selvom, at det har vist sig, at de muslimske terrorister frit har kunne rejse muntert syngende mellem Syrien, Frankrig og Belgien, så har de Danske politikere en tyrkertro på, at grænser bare gør tingene værre.

    Ens tanker falder ubehjælpeligt på Staunings og Scaveniuses forræderi, da de valgte ikke at mobilisere hæren op til den den 9. april.

  3. Af preben jensen

    -

    ER DER EN CIVILISERET FREMTID TIL DANSKERNE?…..

    Bare der var nogle flere debattører som BD. . Her er jo både eftertanke, relevante betragtninger og en fornuftig og hæderlig redigering.

    Men vi danskere er nu oppe imod farlige og dæmoniske kræfter. Og mod tåbelige, anti-danske og forræderiske kræfter. Og mange danskere/vælgere er blevet historieløse og indoktrinerede med kommunistiske eller totalitære tankesæt. Hvorfor der nu er en reel risiko for at Danmark forsvinder i en brølende malstrøm indenfor en overskuelig fremtid.

    Terroren i Paris er nok kun begyndelsen på noget meget værre. Millioner og atter millioner af krævende og agressive migranter er på vej fra afrikanske og arabiske lande. Og flertallet af vattede, arrogante og uduelige politikere er mere optaget af karrieremulighederne i EU end af at forsvare og bevare Europas og Danmarks økonomi, velfærd og civilisation. Selvom stormfloden mod Europa vokser dag for dag.

    Dem som via dumhed, tankeløshed og uansvarlighed har skabt problemerne, forsikrer os om at nu skal de nok løse dem. Men de har de jo slet ikke de evner og holdninger der skal til.

    Og det er jo ikke bare på indvandringsområdet de har svigtet. De har jo svigtet på over 100 forskellige områder. De er kortsynede og uduelige, og vi kan kun håbe på og bede til at der snarest muligt kommer mere kompetente folk til. Og hvis V og K fremturer med at de ikke vil genoprette nationens landegrænser, bør DF forlange nyvalg. Men hvis Tulle ikke er et mandfolk,…. men en kagekone/kludedukke/pauseklovn….. kommer vi danskere jo nok til at gå planken ud.

  4. Af preben jensen

    -

    PS: Vil lige advare imod at debatsabotører, støjsendere og tågehorn får lov til at dominere. Nogle af dem er KUN ude på at ødelægge den demokratiske debat.

  5. Af Hul igennem?

    -

    Grådigpartierne ønsker at skræmme Dig med fjollerier.
    Det rigtig farlige vil de helst ikke fortælle Dig om. Og så vil de også nasse på Dig.
    Stem NEJ

  6. Af Svend Jensen

    -

    Forsøg Bente, at skrive et debatindlæg uden ordene jeg, mig eller mit.
    Bevis at det er muligt!

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Kære Svend, nej det vil jeg ikke, da jeg har valgt at skrive med det udgangspunkt. Så her må jeg henvises dig til bloggere, der bruger man eller andre armslængde-metoder.Eller simpelthen bare har en anden skrivestil. Du er kun et klik væk fra at slippe for MIG;-) JEG er dermed muligvis også kun et klik væk (dit) fra at undgå at genere dig med MIT sprog;-) Hav en fortsat god aften.

  7. Af Jørgen F.

    -

    …uden at blive perfid som visse andre – det ligger mig så fjernt 🙂 – så tror jeg at blogindlæget er ‘tidstypisk’.

    Tøserne har opdaget at drengene er holdt op med at lege ‘drengene efter pigerne’ – nu leger vi istedet ‘cowboydere og indianere’.

    Pigerne er som konsekvens taget hjem og har gravet dukkerne frem. De er ikke sure – bare skuffede. De fik så meget opmærksomhed før.

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Come on, Jørgen – op på argumenterne; jeg ved du kan – forklar hvad du mener, så skal jeg nok lægge dukkerne og lytte…

  8. Af Elisabeth Nielsen

    -

    Hvor er jeg enig med dig. Og MSM skriver jo meget lidt om Mali, Libanon, Tunesia (3. gang terrordrab i aar) og alle de andre der slet ikke bliver naevnt. Naermest kun naar der er saftige vidioer fra IS og tilhaengere.

  9. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jamen er svaret på denne blok egentlig ikke bare

    Ups!

  10. Af Max Muldjord

    -

    Kære Bente.

    Det var da en rigtig konstatering du lige kom med der. !!!
    Det nytter formentlig ikke noget at hverken at ytre sig eller at gå i tænkebox – mod dumhed kæmper guderne forgæves.!!!

    Jeg tror de fleste DANSKERE efterhånden lider af ISLAMOFOBI. !!!!

    Man hører jo IKKE om andet i TV og diverse nyhedsformidlinger – om muslimer – om muslimer – og atter muslimer 24 timer i døgnet – dette bare ikke i ugevis – men i årevis – i dekader af år. !!!

    Disse muslimer koster nu vores velfærdssamfund imellem 100 – 200 milliarder årligt.

    Alle muslimer bør sendes UD af Europa.

    Europa skal holde sig langt væk fra alle krige syd og øst for middelhavet incl. alle muslimske lande over hele verden, lad dem da dog slå hinanden ihjel !!! – hvorfor skal det igen gå ud over Europæerne – selv nu efter flere hundreder af år siden hvor Spanierne smed muslimerne ud af Europa – at muslimerne vil kappe hovedet af anderledes troende – kristne såvel som jøder – erobre det Europæiske fastland enten ved hjælp af krig , terror eller barnevogne og indføre sharia lovgivning i hele Europa.

    En ting er at muslimerne/ Afrikanerne ikke kan enes gr. deres forskellige religioner og ufred på gr. af overbefolkning / uhæmmet befolkningstilvækst / klimakatastrofer / ødelæggelse af naturen såvel som dyrelivet – som medfører kiv og strid indbyrdes – fordi de ikke er i stand til at brødføde sig selv – hvorfor alverden skal Europæerne blande sig i det for ?? – og hvorfor finder Europæerne sig i – at deres kultur og levefod forringes / ødelægges i et hastigt stigende tempo p.gr. af indvandring fra disse lande ??? – det er selvpineri / krigsskabende / selvdestruktion og totalt hjernedødt .

    Et jerntæppe skal / bør opføres på tværs og på langs af middelhavet .

    Danmark tilslutning til dele af EU -FN`s menneskerettigheds / statsløshed / flygtningekonventioner skal tages op til revision – og gøres nutidsvarende og tilpasses den verden vi lever i.

    Danmark er overbefolket med over 1 million for mange mennesker i den arbejdsføre alder som er på overførselsindkomst – Danmark bør total stoppe med at indføre flere mennesker der ikke kan forsørge sig selv .

    Tager vi f.eks 25.000 flygtninge – bliver de med familiesammenføringer til 50.000 – 75.000 på få år.
    Men henter de efterfølgende en ægtefælle fra hjemlandet, fordi der blandt flygtningene er mange unge enlige mænd.( vi ved jo muslimerne ikke gifter sig med kristne ) .
    Så runder vi formentlig hurtigt mere end 60.000 muslimer .

    Disse nye ægtefæller får nok to børn i gennemsnit. Så lander vi formentlig på minimum 100.000 som resultat af et enkelt års indtag af flygtninge på 25000 stykker.

    Fortsætter det på den måde, giver det altså 800.000 til 1 million – på 10 år.

    Da vi nu har en svag regering – som er efterfølger af en forrige svag regering – som igen var efterfølger ……der ikke varetog eller varetager Danmark og Danskernes interesser !

    Derfor skal du være på vagt !!!!!!! –

    Vi har desværre kun dårlige erfaringer med vores regeringer som afgiver mere og mere af Danmarks selvstændighed og ønsker at udslette nationalstaten Danmark.

    Skal du stemme – så bør du stemme NEJ og atter NEJ til retsforbeholdet !!!
    Er du den mindste smule i tvivl – da stem NEJ og atter NEJ – til mere EU.!!!!
    Vi kan hurtig kommer med i EU flygtninge politik – hvis vi stemmer JA. !!!!

    Du ved jo i den tid vi har været medlem af EU – har det konstant været en glidebane mod Europas Forenede Stater og mindre og mindre selvbestemmelse indenfor ALLE områder. !!!

    Snart er vi en delstat i EU – og kan lukke og slukke for al national lovgivning og selvstændighed.

    Et NEJ til mere EU = Europas Undergang.
    Et JA til indmeldelse i EF.

  11. Af Uffe Staulund

    -

    Kære Bente,
    Du skal ikke være bekymret over dit fravær.
    Pierre Kurrild-Klitgaard har været vikar for dig, nu er han sendt ud for at samle flasker, af hensyn til miljøet. Han skal gøre plads til min navne bror, som er far til en rigtig minister. Navnebror er en rigtig EU fortaler, og den slags personer mangler denne fine avis, da EU stemningen er lidt EU mat.
    Ja sigerne er så pressede at de har måttet køre den gamle Auken og Bonde i stilling.
    Det siger lidt om den alvorlige situation.
    Jeg så filmen” DJØF med løg”. Den har kastet et forklarende skær over vores EU situation, og den får alle de stjerner der er i EU flaget..

  12. Af A. Th. Andersen

    -

    Det kørte for længe siden, men du lagde ikke mærke til det.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Men man kunne jo også sige: Det var synd!

  14. Af Niels Th. Andersen

    -

    Synd at være så opslugt af sin egen godhed, at man ikke sanser virkeligheden? Eller er lammet af den?

  15. Af Jan Petersen

    -

    Jeg havde egentlig på fornemmelsen, at tøsebloggen millenials var Berlingske blog bundskraber. Det er den så tilsyneladende ikke. Selv en voksen kvinde, med masser af livserfaring, sidder og leger teenagepige tudefjæs. Hvad med at overdrage din blog til en m/k med lidt nosser og meningers mod?

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Med de kriterier, du opstiller for blog-overdragelse, kan du øjensynligt ikke komme i betragtning som ny blogejer. Det kræver nemlig begge dele at forklare, hvorfor du tilsyneladende er uenig med mig. I stedet vælger du egentlig bare at bekræfte, hvad jeg skriver. Du kan selv vælge, hvilket et af godstogene du vil være. Fri leg til dig, hej hej..

  16. Af preben jensen

    -

    Den skumle borgs forrykte flertal har smadret tilværelsen for mindst 200.000 danskere, og over to millioner er blevet groft chikaneret. Men i næste omgang kan to-tre-fire-fem millioner danskere få deres liv ødelagt. Og alligevel er der mange bloggere der går mest op i at levere personangreb og sure opstød. Er der ikke tale om lidt proportionsforvrængning?

  17. Af Uffe Staulund

    -

    @ Jan Petersen,
    Du sidder trygt og godt fjern fra Danmark og nyder din onsdags bajer, samtidig med at du hakker på stakkels Bente. Det er uhøfligt, skam dig.
    Hun bliver ikke fjernet af Berlingskes redaktion før hun skriver noget ufordelagtigt om EU eller Klimatopmødet.
    Jeg fornemmer en stemning af fredagsbajer fra deltagerne i de forskellige blogs. Selv Puttes fans er helt rolige, med kun et indlæg hver i navnebrors blog.
    I ønskes en god og rolig nat.

    PS Hvis nogen af jer ikke kan sove, gider I så forklare mig hvad der sker, hvis man stemmer blankt eller ikke stemmer den 3. december!

  18. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt hvis en blogger ikke er dagsaktuel på en stor breaking news begivenhed, er det vel ret ligegyldigt at omtale sagen et par uger efter? Selv et massivt massemidie dækket Paris show varer højst 3-4 dage, så er den sag udskiftet med andre breaking news.

    Så hvis en blogger sidder og feder den af i 14 dage, og blankt indrømmer at hun ikke aner, hvad hun skal mene om emnet, ville det måske være smartere at kaste sig over et lidt mere langholdbart blogemne?

    Blot min beskedne mening!

    • Af Bente Dalsbæk

      -

      Jan, læs mit indlæg igen. Jeg kommenterer jo netop omsætningshastigheden, på bebrejdelserne osv. Det er en pointe i sig selv, at der er gået tid. Jeg prøvede at illustrere noget alment i den forbindelse i forhold til den store medie- og meningsmaskine.
      Den pointe slog så ikke rødder hos dig, og fint nok. Beskedne mening? Synes da nok, at det er ganske ubeskedent at påstå at jeg ligefrem feder den. Men dér illustrerer du jo også meget godt, at min pointe om, hvad jeg foretog mig imens, bliver overdøvet af de quick-meninger, som du, hvis jeg har forstået dig ret, mener må og skal leveres, refleksion eller ej.

  19. Af Jørgen F.

    -

    Hej Bente!

    Jeg synes der bliver længere mellem kvinderne – ikke bare i mit liv – men også blandt ledere i politik og i organisationer. Både i Danmark og i Europa.

    En af årsagerne , tror jeg, er at vi har gennemlevet en unik fredelig periode i Europas historie hvor samfundets sociale udfordringer har været kernen i den politiske agenda. Og hvor kvinder har haft stor indflydelse på udviklingen.

    Agendaen skifter dog sikkert mod traditionel magtpolitik – og hvad jeg aner som en tendens er, at kvinder nu selv bakker ud og erkender at de kvindelige værdier og normer ikke slår til i de mere kontante løsninger, der diskuteres.

    Men jeg aner egentlig også en tryghed hos mange kvinder ved at mænd tager sig af terrorbekæmpelse og krigsscenarier. Der er i hvert fald ikke mange feministiske røster, der kritiserer manderollen lige nu.

    At vi så samtidigt, tilsyneladende, er nået til et punkt hvor flere og flere kvinder vælger den store karriere fra, til fordel for et mere balanceret liv mellem familie og job, gør at mængden af fremtrædende kvinder i erhvervslivet også virker for nedadgående.

    Alt i alt færre synlige kvinder i det offentlige rum – men måske også en tilfredshed med tingenes tilstand som verden ser ud lige nu.

    Husk for bare et par år siden blev det diskuteret om ’manden’ som køn var døende. Nu venter du flere dage med at kommentere på verdenssituationen – for hvad skal du egentlig sige?

    Så, ja I er gået hjem på pigeværelset , mens drengene leger krigsleg, og alle er tilsyneladende tilfredse med den nye rollefordelingen.

    Så længe det varer…

    Vh. Jørgen

  20. Af Henrik S

    -

    Ja vi er kommet helt på afveje fra det Europa mange drømte om for 40 år siden.
    EU har ikke levet op til forventningerne !
    Et nej til mere EU er ikke et nej til et fælles Europa – husk det når du skal stemme den 3 december.
    Lad os sige nej den 3.og drosle ned på eurokraternes utålmodighed med at omdanne Europa til en teknokratisk Union uden reelt demokrati.
    Ting tar tid og som det er nu , kan vi kun drømme om et demokrati som i Schweiz.

  21. Af p jensen

    -

    Forskellen på BDs blogs og flere andre blogs er at her er mindre smålighed og mere ærlighed og demokratisk forståelse fra oplægsholderens side. På visse andre blogs er arrogancen tårnhøj og c en su r en som et jerntæppe.

  22. Af th. jensen

    -

    Så mangler du bare en skammel at stille dig op på i Fælledparken og, med et stort skilt du holder i vejret, hvor der står “dommedag nær” på.

  23. Af Uffe Staulund

    -

    @ Henrik S,
    Jeg må give dig ret, Europa er ikke blevet, som jeg troede for 40 år siden. Da jeg stemte for EF, syntes jeg det ville være smukt at vi ikke havde nogen grænser, vi kunne bare køre igennem Europa uden pas, have samme møntfod (€) og frihandel.
    Men det blev ikke sådan. Vi er stadig nødt til at vise pas når man skal til England, kører ind i Italien eller fra Tyskland gennem Schweiz, kreditkort er den enste fælles “møntfod” vi har, frihandel kalder jeg det ikke, når man skal tage sin trailer og hente øl og sodavand i Tyskland og ikke må medtage det til Sverige. Men det bliver bedre siger Eurokraterne, hvis I bare siger ja den 3. december.
    Det som bekymre mig, er det store afsindige dyre apparat, der skal til, for at vi kan have samme møntfod, kører over grænserne uden pas, med bilens bagagerum fyldt med nødvendige ting.
    På trods af EU har vi alligevel ambassader.
    Det er omkostningerne for showet, der bekymre mig mest.
    Hvor mange knæ- og hofteoperationer kan der laves for den danske del af EU budgettet, eller hvor mange hospitalssenge kan, der fjernes fra gangene?
    Kom selv med forslag til hvad pengene kan bruges til?

  24. Af p jensen

    -

    Pga. EU og svigtende partier lider mange danskere nu under kriminalitet, løndumping, nedskæringer, massefyringer og andre ulykker/ubehageligheder. Og indvandrings- og “integrations” udgifterne er nu oppe på omkring 200 MILLIARDER om året. Penge der er taget fra velfærden og sundhedsvæsnet, skolerne, politiet og forsvaret m.m.m. Se jal vings blogs.

  25. Af Henrik Knage

    -

    Da der også findes personer af udenlandsk herkomst, der ikke nødvendigvis er fortrolige med danske ordsprog så er sætningen: Den enes død, er den andens brød!

    Der er også et andet ét : Når katten er ude spiller musene på bordet!

    De går om terror, som katten om den varme grød!

  26. Af theis jensen

    -

    Respekt for at du ikke bare rullede med debattoget, men at du i stedet opretholdt din egen personlige integritet – det kunne mange bloggere, kommentatorer og andet godtfolk, lære noget af.

Kommentarer er lukket.